Annonce
Fredericia

Byggeri i Erritsø deler vandene: Forvaltningen anbefaler et ja

Byggeri af tæt-lav bebyggelse i Erritsø Bygade 6-8 blev godkendt efter en del debat med naboerne. Lokalplanen betød en dispensation fra kommuneplanen. Den gamle lærerindebolig blev godkendt til nedrivning, mens Rytterskolen skulle bevares og nu er i gang med at blive renoveret til to lejemål. Fotot: Peter Leth-Larsen
Boligkontoret Fredericia har efterspørgsel på lejemål i et plan i Erritsø og ønsker at opføre 14 små rækkehuse på Krogsagervej. Et tidligere forslag blev afvist, men et revideret projekt får tommelfingeren op fra forvaltningen, som indstiller, at politikerne siger ja til udarbejdelse af en lokalplan.

Erritsø: Der skal dispenseres i forhold til kommuneplanen og gives tilladelse til at rive en bevaringsværdig ejendom ned, hvis der skal kunne opføres 14 tæt-lav boliger på en stor hjørnemartikel på Krogsagervej og Erritsø Bygade.

Det skal politikerne i by- og planudvalget tage med i overvejelserne, når de onsdag skal beslutte, om der skal sættes gang i arbejdet med en lokalplan for projektet.

Det er Boligkontoret Fredericia Kommune, der har anmodet teknik- og miljøforvaltningen om at udarbejde en lokalplan for projektet med de små rækkehuse. Boligselskabet oplever en stor efterspørgsmål for den type boliger og har venteliste på flere, der vil bo i Erritsø-området.

Projektet er ikke nyt, men revideret i forhold til et tidligere. Projektet blev behandlet på et udvalgsmøde i marts 2018, men blev udsat. Udvalget har siden vedtaget en række principper, som forslag til boligprojekter skal underlægges, og det er også sket med det aktuelle, og på den baggrund indstiller forvaltningen, at politikerne siger ja til lokalplansarbejdet.

Annonce

Hvis det tillades/dispenseres endnu engang, som ved Rytterskolen, har kommunen reelt etableret et præcedens forhold, som fremtidig bygherre kan stævne kommunen for, hvis ikke der gives lignende dispensationer.

Erik Nielsen, Erritsø Bygade

Mindre projekt

Det reviderede projekt rummer 14 boliger fremfor 16-18 i det oprindelige. Husene placeres to og to fremf or i rækker med fire, men grundstørrelserne vil stadig være under kommuneplanens grænse på 400 kvadratmeter. Derfor skal der laves et tillæg til kommuneplanen, hvis det skal accepteres.

Det fremgår af indstillingen til politikerne, at ejeren af ejendommen har været i dialog med fire af de seks nærmeste naboer. Naboerne havde fokus på nyt byggeris højde og afstand til skel, mens en enkelt tilkendegav, at han foretrækker, at projektet ikke gennemføres.

Derudover har en beboer på Erritsø Bygade tilkendegivet, at den bevaringsværdige bygning og det grønne område bør bevares af hensyn til landsbymiljøet, og at det vil være i strid med områdets kvaliteter at gå imod kommuneplanens princip om grundstørrelse på mindst 400 kvadratmeter.

Frygter præcedens

Det er Allan Povlsen, Erritsø Bygade, som sætter spørgsmålstegn ved, hvorfor man skulle nedrive en bevaringsværdig bygning i god stand. Han mener, at ejendommen er med til at fastholde det landsbypræg, som er en del af Erritsøs historie.

Han stiller også spørgsmål ved, hvorfor der skal gives dispensation til grundstørrelsen. Der kunne opføres ti boliger og dermed fastholde minimumskravet på 400 kvadratmeter.

- Handler det om andet end hensynet til projektets profitabilitet? spørger han i en henvendelse til udvalgets medlemmer.

Allan Povlsen var en af modstanderne mod at bygge tæt-lavt bag den gamle rytterskole på Erritsø Bygade. Det samme var Erik Nielsen, og de to gør igen fælles sag mod projektet på Krogsagervej. De frygter, at man med et ja til det projekt vil danne præcedens for at dispensation fra grundstørrelsen og åbne op for yderligere tæt-lave projekter.

Forvaltningen henviser i opbakningen til projektet netop til, at der er givet tilladelse til tæt-lav byggeri bag Rytterskolen.

Både Allan Povlsen og Erik Nielsen gør desuden bemærkninger om trafiksikkerheden på stedet. Lejerne vil få udkørsel til Krogsagervej, men tæt på krydset til Erritsø Bygade. Begge påpeger, at Krogsagervej er en skolevej.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Svar på kritik: Fredericia Kommune har erhvervet Voss-grunden til den faktiske værdi

Læserbrev: I Fredericia Dagblad 17. februar stiller Søren Haastrup (Alternativet) byrådet en række kritiske spørgsmål vedrørende Fredericia Byråds beslutning om at købe den såkaldte Voss-grund på Vester Voldgade. Det er fint både at være kritisk og stille spørgsmål, da det hylder mit princip om åbenhed. Så tak for anledningen til at svare og forklare min holdning til lokalpolitisk håndværk. Fredericia Kommune har erhvervet Voss-grunden til den faktiske værdi, altså handelsværdien. Der indgår en række veluddannede og meget kompetente personer i den gruppe, der rådgiver os politikere om jordkøb. Jeg har al grund til at tro, at værdien er korrekt fastsat og har dermed ingen grund til, af denne årsag, at frasige erhvervelsen. Historisk set blev udledning af forskellige kemikalier m.m. ikke anset som en forurening - beklageligvis. Men med nutidens viden og teknologi har jeg det fint med, at grunden nu renses i det omfang, eksperterne anbefaler. I forbindelse med erhvervelsen laves der en samlet vurdering af grundens værdi, når den er klar til at blive taget i brug. Der er derfor ikke noget odiøst i, at der skal betales for oprensningen. Derimod glæder jeg mig over, at Fredericia Kommune investerer i en vigtig matrikel. En investering, der kan komme borgerne til gode. Søren Haastrup efterlyser mere åbenhed og gennemsigtighed i det lokale politiske arbejde. Såfremt hans efterlysning udspringer af en opfattelse af lukkethed og uklarhed om vores dispositioner, vil jeg opfordre Søren Haastrup til at være deltagende i de fora, der i samarbejde med borgerne sætter dagsordenen.

Fredericia

Ved du noget?: Uønsket vaskebjørn kørt ned ved afkørsel 59

Annonce