Fredericia: For fire år siden blev det besluttet, at de runde blomsterbede på Landsoldatpladsen skal væk.
Det indgår som en del af vinderprojektet, der baggrund af en fondsdonation på 50 millioner kroner fra A. P. Møllerfonden skal udvikle voldanlægget og fæstningsoplevelsen.
Fredag formiddag gik kommunens gartnere derfor i gang med at fjerne bedene, som endnu ikke var sprunget i flor.
Voldmester Mikael Holdgaard Nielsen fortæller, at det også indgår i den politisk vedtagne udviklingsplan, at hækkene rundt om Landsoldatpladsen skal fjernes. Den del af arbejdet er der endnu ikke lagt en tidsplan for.