Annonce
112

Landsret stadfæster byretsdom: 67-årig mand fra Middelfart får fængselsstraf for blufærdighedskrænkelse

Det lykkedes ikke for en ny advokat at få en 67-årig mand fra Middelfart frifundet for blufærdighedskrænelse under ankesagen i Vestre Landsrets lokale i Kolding. Foto: Camilla Rytz
Det lykkedes ikke en ny advokat at få frifundet sin klient under ankesagen i Landsretten i Kolding.

Middelfart: Vestre Landsret stadfæstede mandag byrettens dom sidste år mod en nu 67-årig mand fra Middelfart, der i byretten sidste forår blev idømt 14 dages betinget fængsel for blufærdighedskrænkelse.

Straffen er betinget med en prøvetid på et år.

Manden erkendte i byretten i april 2019 at have klappet den daværende 27-årige kvinde fra Kolding under et besøg i kælderen på deres fælles arbejdsplads i Kolding i efteråret 2017.

Men han nægtede sig skyldig i anklagerne om gentagne gange at have klappet kvinden bagi og en gang at have ført sin hånd op langs kvindens inderlår samt at have kysset kvinden mod hendes vilje.

Dommeren og de to domsmænd i byretten valgte dog at tro på kvindens forklaring, som blev bestyrket af en mail-korrespondance, hvor den anklagede bad den forurettede se bort fra episoderne og samtidig opfordrede kvinden til at slette hans mails, så snart hun havde læst dem.

Manden forklarede i vidneskranken, at der hurtigt efter hans ansættelse var opstået et fortroligt forhold mellem de to. Efter hans opfattelse havde hun behov for en at betro sig til på grund af problemer i sit privatliv. Han fortalte også, at kvinden, fordi de to løste en projektopgave sammen i firmaet, havde haft adgang til både hans computer og koderne til den.

Det afviste kvinden dog i retten.

Annonce

Flere episoder

Hun var ansat som kontorelev, da den anklagede tiltrådte i 2017, og de to blev placeret over for hinanden på kontoret.

Hun fortalte, at de i starten havde et godt kollegialt forhold til hinanden, men det ændrede sig ifølge kvinden i oktober 2017, hvor den anklagede under en omrokering af nogle møbler på kontoret klappede hende bagi. Det fandt hun meget upassende, og det gentog sig nogle uger senere, hvor han også tilbød hende et kram.

Videre fortalte kvinden i byretten, at han nogen tid senere førte sin hånd op ad hendes inderlår under en episode, hvor hun stod ved siden af hans kontorstol og skulle vise ham noget på det sociale medie LinkedIn på hans computerskærm.

Den sidste krænkelse skete i begyndelsen af december 2017, hvor hun stod overfor hans skrivebord, og han trak hendes hoved ned mod sit, hvorefter han kyssede hende mod hendes vilje.

Den nu 29-årige kvinde var tydelig berørt under vidneafhøringen og forlod retssalen umiddelbart bagefter. Hun har efterfølgende været gennem psykologbehandling og er i dag udlært og er fortsat ansat i firmaet.

Den anklagede, som havde sin hustru med på tilhørerpladserne i byretten, er i dag pensionist.

Foruden den betingede fængselsstraf skal han betale 5.000 kroner til kvinden i tort, ligesom han skal dække sagens omkostninger.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Politiet undersøger graffiti-hærværk med muligt racistisk budskab

Annonce