Annonce
Middelfart

Lange køer til kviktest og langt til Middelfart by: Nu vil kommunen forsøge at få endnu et teststed

Lige nu kan man blive kviktestet i Østergade Forsamlingshus og Lillebæltshallerne i Middelfart by. Foto: Mille Thomsen
- Vi kan højst få et nej, lyder det fra sundhedschef Jeanette Rokbøl.

Nordvestfyn: Der har i et stykke tid været debat om de lange køer for at få en kviktest og et opdateret coronapas inden weekendens strabadser eller begyndelsen på en ny arbejdsuge.

Det gælder ikke mindst på Nordvestfyn, hvor der endda for nylig er blevet oprettet facebookgruppen "Ventetider i Middelfart". Her deler borgere information om, hvor lang tid det kræver at få en podning i Lillebæltshallerne, Østergade Forsamlingshus eller et helt tredje sted.

Samtidig har avisen fået en henvendelse fra Carina Andreasen fra Brenderup, som gerne vil vide, om der ifølge kommunen er udsigt til et kviktest-sted uden for Middelfart by i weekenderne, og hvad der skal til for at få et oprettet.

Annonce

I hverdagen er der nemlig mulighed for at blive testet på forskellige skoler rundt om i kommunen, hvilket Fyens.dk også bragte et overblik over mandag.

-Vi, som bor i Brenderup, Harndrup og Fjelsted, har ikke en jordisk chance for at komme til Middelfart med offentlige transportmidler. Der er jo mange, som skal bruge en negativ test til om mandagen. Plus at folk skriver på Facebook, at der kan være meget lang ventetid både ved Lillebæltshallerne og i Østergade, skriver Carina Andreasen.

Vi har stillet spørgsmålet videre til Jeanette Rokbøl, som er sundhedschef i Middelfart Kommune.

Vil gerne undersøge

Hun fortæller, at der tidligere har været tilbud under for Middelfart i weekenderne, men at hun ikke havde indtryk af, at der på det tidspunkt var det helt store rykind.

- Men vi vil rigtig gerne undersøge det igen, siger hun og forklarer, at det dog ikke er op til kommunen men regionen at beslutte, hvor der skal være testmuligheder.

- Men vi kan lave en anmodning og håbe på at få det.

Jeanette Rokbøl anerkender, at der i øjeblikket er en problemstilling i forhold til kvik- eller hurtigtests, hvor det kan blive omfattende, hvis man har brug for at få et negativt testsvar på plads.

- Så vi er selvfølgelig meget opmærksomme i forhold til det, og ja, jeg vil da rigtig gerne undersøge, om det er muligt at få testkapacitet for eksempel i Nørre Aaby og Ejby. Vi kan højst få et nej, siger hun.

Hvorfor har I ikke allerede spurgt på baggrund af de her ventetider?

- Der skal også være podere, og det, der har været aftalt, er, at Carelink og regionen hele tiden sikrer sig, at der kommer podere til, så vi kan få ventetiderne ned. Det gør bare, at der er brug for endnu flere podere, end vi har i forvejen.

- Men vi skubber på og gør alt, hvad vi kan, og vi har også før forespurgt om et podested mere, og det gør vi gerne en gang til, for det er ved at være et stykke tid, siden sidst vi gjorde det, så der sker ikke noget ved at gøre det en gang til, siger Jeanette Rokbøl.

Annonce
Alarm 112 For abonnenter

Kvinde fulgte efter gerningsmand trods dårligt knæ: - Jeg havde jo ikke tænkt mig at fange ham og holde ham fast

Danmark

Tirsdagens coronatal:Yderligere 810 personer er testet coronapositive

Annonce
Annonce
Annonce
Fredericia

Vin- og cocktailbar er klar til åbning: - Vi glæder os til at vise det endelige resultat

Fredericia For abonnenter

Veteraner på sejltur med ro og rutiner: Snart er der plads til endnu flere

Navne

Oversigt: Disse nekrologer og mindeord bragte vi i juli 2021

Erhverv

Ny virksomhed i byen: Med 30 års erfaring går Peter iværksættervejen

Danmark

Her er de nyeste corona-tal søndag: 497 nye smittetilfælde

Middelfart For abonnenter

Nabo til plejehjem efterlyser plan for tomme boliger: - Det er, som om det er ved at gå til

Fredericia

Læser undrer sig: Er den gule trekant en parkeringsfælde?

Danmark

Jimmy er manden bag dramatisk ugleredning: - Selvom man er stor og skaldet og har masser af tatoveringer, kan man godt være blød indeni

FC Fredericia

Truppen vokser: FC Fredericia skriver med venstre back

Fredericia For abonnenter

Har uddelt over 20 verbale lussinger til byrådet og især ét parti: Det er en pligt, siger Jens Jørn

Alarm 112

Tyveri af cigaretter i Sønderparkens Nærkøb udviklede sig: Gerningsmand truede ved at trække hånd over halsen

Annonce