Annonce
WORLD AIDS DAY

Lars blev smittet med hiv for 10 år siden: - Jeg er ikke nogen stakkel

Hiv-smittede Lars Kvistgaard er 30 år gammel, arbejder som tv-tilrettelægger og bruger meget af sin fritid som frivillig i Aids-fondet og foreningen Hiv-Danmark. Foto: Aids-fondet
30-årige Lars Kvistgaard blev smittet med hiv for 10 år siden. Her fortæller han om at leve med virussen.

- Inden jeg selv blev smittet, kendte jeg ikke rigtigt noget til det. Jeg troede, jeg kunne se på folk, om de var smittede. Jeg var blevet testet et par gange tidligere, hvor den var negativ. Efter en episode gik jeg til lægen og blev testet igen. Jeg taler ikke om, hvordan jeg blev smittet.

Da jeg lige var blevet testet positiv, følte jeg at jeg kunne se virussen kravle rundt inde under huden på mine arme. Jeg følte mig rigtig klam, og holdt mig væk fra dating og sociale ting det første halve år. Derefter blev det gradvist bedre og bedre. I dag er jeg lidt ligeglad med det og lever mit liv, som jeg vil.

Jeg tager en pille hver dag, der gør, at virussen ikke kan måles i mit system. Det betyder også, at jeg ikke smitter. Det er lidt som at tage en vitaminpille. De fleste dage tænker jeg ikke over det, men en gang i mellem kan det godt give et sådan "gud, det er fordi, jeg har hiv". Men så tænker jeg heller ikke mere over det.

Første gang, jeg fortalte nogen om det, var faktisk et uheld, fordi jeg skulle ringe og melde mig syg på mit arbejde, og så fløj det bare ud af mig: "det er fordi jeg har fået hiv", og så var jeg sådan fuck, det skulle jeg ikke have sagt, "du må ikke sige det til nogen", sagde jeg så. Efter det var det min bedste ven.

Jeg er ikke bange for at fortælle det til folk, og jeg fortæller det uden drama. Måske er det fordi, jeg selv er blevet sikker i det. Jeg ved, jeg ikke smitter, så jeg siger bare "jeg har hiv, sådan er det". Jeg har stort set aldrig oplevet folk, der har reageret negativt, det er sket meget få gange.

Jeg bruger meget af min fritid på at hjælpe andre, der er nysmittede - især unge. Deres problemer fylder meget. Nogle holder det fuldstændig hemmeligt for venner og familie, nogle kan ikke finde ud af at tage deres medicin. Det kan være rigtig hårdt at lytte til. Der var især en ung, der synes det var så ubehageligt at skulle tage den pille hver dag, at han skyllede dem ud i toilettet, så der ikke var nogen, der så, at han ikke tog dem. Det tager cirka fire-fem dage uden piller, og så er virus tilbage i systemet.

Jeg var selv en del af et ungenetværk, da jeg lige var blevet smittet, og det hjalp mig rigtig meget. Bare det at møde andre, der også har det, betød virkelig meget, for da jeg lige havde fået det, så jeg det lidt som, at det er "outcastet", der får det. Så det, at jeg mødte nogle andre som var vidt forskellige fra mig, det var rigtig sundt for mig.

Jeg tror, alle oplever skam, fordi det netop er en seksuel sygdom. Folk tænker altid, hvordan han mon har fået det, og "han har sikkert været løs på tråden". Der er mange fordomme omkring, hvordan man har sex, fordi man netop har fået en seksuelt overført sygdom.

Der er mange, der ikke tør spørge ind til ting, men jeg vil hellere spørges om noget, som jeg så kan sige, at jeg ikke har lyst til at svare på, end føle at de holder spørgsmålene tilbage.

Man bliver tit mødt af sådan en "stakkels dig", og det har jeg ikke brug for.

Jeg føler mig ikke som en stakkel.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: Små samfund har bæredygtige løsninger med solceller og delebiler

Vi hædrer dem gang på gang. De små lokalsamfund, der med genistreger ommøblerer tankegangen og finder innovative løsninger på lokale problemer. Når det kommer til den bæredygtig omstilling, kan landdistrikternes ildsjæle og virksomheder levere en del af svarene. Det er efterhånden dagligt, at vi hører om klimakatastrofens snarlige komme. Sideløbende stiger efterspørgslen efter konkrete bæredygtige løsninger dag for dag. Jeg hører det i kommunekontorerne, på Christiansborgs gange og i landsbyer, som gerne vil sikre en bæredygtig omstilling af deres lokalsamfund. Så nej, den grønne dagsorden er ikke gået landdistrikterne forbi. Vi satte den grønne omstilling i fokus med prisen Årets Landsby 2019, som Landdistrikternes Fællesråd og Landsbyerne i Danmark uddelte i samarbejde med Forenet Kredit, foreningen bag Nykredit og Totalkredit tilbage i september. Og hædrede lokalsamfundet i vinderlandsbyen Torup, der både har solceller, delebiler og egen spildevandsrensning. Det var også under den grønne overskrift: ”Hvordan kan landdistrikterne bidrage til en grøn og bæredygtig fremtid?”, at jeg sammen med resten af landdistrikternes aktører - ildsjæle, virksomheder og kommuner i slutningen af oktober deltog i Erhvervsministeriets årlige Landdistriktskonference. Et af konferencens højdepunkter er uddelingen af Landdistriktsprisen, som hylder ildsjæle, der gør en forskel for landdistrikterne. Helt i tråd med temaet vandt virksomheden Strandet. Virksomheden har base i Thy og har bygget sin forretning op omkring det havplast, som skyller ind på de vestjyske strande. Kort fortalt indsamler Strandet havplasten, kværner den og omdanner den til granulat, som efterfølgende kan støbes eller 3D-printes til nye produkter. Strandet er et godt eksempel på det helt særlige ved landdistrikternes virksomheder. Ved uddelingen af prisen gav erhvervsminister Simon Kollerup følgende ord med på vejen til virksomheden: ”Virksomheden Strandet er et mønstereksempel på, hvordan det lokale erhvervsliv kan bidrage til gavn for både miljøet og lokalsamfundet. Strandet arbejder med én af tidens store udfordringer og er med til at uddanne de fremtidige generationer.” Erhvervsministeren har gentaget flere gange, at befolkningen i landdistrikterne er en vigtig del af arbejdet med at finde løsninger på klimaudfordringerne, bl.a. i det interview, Landdistrikternes Fællesråd lavede med ham i september. De gode, grønne takter har udmøntet sig i en ny grøn overskrift for en del af projektmidlerne i Landdistriktspuljen. Og med tilbagerulningen af besparelserne på LAG-midlerne er ekstra 30 millioner blevet øremærket til lokale projekter, der fremmer bæredygtig udvikling og grøn omstilling i landdistrikterne. Erhvervsministeren har forstået, at der i landdistrikterne er kort fra tanke til handling. I det helt nære udtænkes geniale løsninger , som ofte kan skaleres op og implementeres på nationalt plan. Strandet er et godt eksempel. Og jeg ved, at virksomheden ikke står alene. Der findes flere virksomheder i landdistrikterne der arbejder med plastgenanvendelse på højeste niveau. Til Landdistriktskonferencen hyldede vi de bæredygtige projekter med en pris og et skulderklap, men løsningen kan vi alle blive en del af. Man behøver ikke opfinde den dybe tallerken, hvis nabobyen allerede har gjort det. Lokalsamfund over hele landet kan bygge videre på nabobyens idéer, så vi til sidst har en masse små brikker, der samlet er én stor løsning. Klimaproblemerne bevæger sig kun i én retning, og det er mere end på tide, at vi handler på dem. Lokalt baserede, grønne udviklingsprojekter kan meget vel levere svar på efterspørgslen efter bæredygtige løsninger til hele landet. Det kræver ikke altid statsstyrede beslutninger at vende en udvikling i et lille lokalsamfund. Men vi må sikre, at der er den fornødne økonomi til rådighed for at udvikle bæredygtige løsninger. Derfor håber jeg, at regeringen og dens støttepartier i finanslovsforhandlingerne samt i arbejdet med den kommende klimalov vil tænke på landdistrikterne og sikre økonomien under udviklingen af grønne løsninger. Erhvervsministeren har allerede taget det første skridt. Næste skridt må være at sikre LAG-midlerne i næste programperiode. For helt ærligt, det gavner ikke alene landdistrikterne, det gavner hele landet.

Annonce