Annonce
Danmark

Lars Sandahl: Ny energiafgift risikerer grøn afvikling

En ny energiafgift vil især ramme de virksomheder, der ligger i hård international konkurrence om produkter, der kræver megen energi at producere, herunder teglværker, skriver Lars Sandahl Sørensen. Arkivfoto: Birgitte Carol Heiberg
Annonce

Mandag præsenterede regeringen et udspil til en grøn skattereform, der skal bringe Danmark et skridt nærmere målet om 70 pct. CO2-reduktion i 2030. Intentionen med reformen er helt rigtig og nødvendig. Det gælder ikke mindst udspillets fokus på at sætte mere skub i omfattende grønne investeringer. Men i redskabskassen foreslår regeringen også en ny energiafgift, der risikerer at få alvorlige konsekvenser for virksomheder og arbejdspladser i især de mindre lokalsamfund i Danmark.

Lars Sandahl Sørensen, direktør, Dansk Industri. Pr-foto

Hvis den højere energiafgift bliver en realitet, vil den særligt ramme 14 virksomheder rigtig hårdt. Tilsammen står de 14 virksomheder til at skulle betale for mere end 20 pct. af den samlede afgift. De er i benhård international konkurrence og skaber produkter, som ganske enkelt kræver meget energi at producere. Virksomhederne laver for eksempel cement, glas, sukker og tegl til danske og udenlandske kunder.

De betaler allerede en pris til EU for at udlede CO2. Derfor vil energiafgiften blive en stor ekstra omkostning for de virksomheder, der risikerer at bremse deres grønne omstillingsrejse. Og i værste fald truer så stor en afgift virksomhedernes eksistensgrundlag. Vi vil alle sammen gerne have et mere bæredygtigt samfund. Men bliver Danmark mere bæredygtigt af at købe vores cement, glas og sukker i udlandet?

Energiafgiften risikerer at gøre mere skade end gavn. De 14 virksomheder ligger også i mindre lokalområder, hvor de er med til at holde hjulene i gang i samfundet. De bidrager med skattekroner til fælleskassen, og har mere end 6000 medarbejdere. Hvis det bliver for dyrt at drive virksomhed i Danmark, så bliver der færre ordrer og så vil der blive færre og færre ansatte. I de 14 virksomheders tilfælde vil det særligt ramme lokalsamfund i Danmark uden for København.

Vi kan ikke undvære virksomhederne i den grønne omstilling. Virksomhederne leverer de grønne løsninger, som gør det muligt at bo, køre og producere grønt. I de kommende år skal vi udvikle fremtidens grønne brændstoffer til skibe, fly og lastbiler. Tænk engang, hvis flere af de løsninger, som vi alle er afhængige af i hele verden, kan få et dansk varemærke.


Vi vil alle sammen gerne have et mere bæredygtigt samfund. Men bliver Danmark mere bæredygtigt af at købe vores cement, glas og sukker i udlandet?


Danmark er i dag et grønt foregangsland. Før coronakrisen valfartede delegationer fra hele verden til Danmark for at blive klogere på, hvordan dansk teknologi kan bidrage til den grønne omstilling. Mange kommer eksempelvis forbi Energinet i Fredericia for at se, hvordan det kan lade sig gøre at få vindmøllestrøm ind i energisystemet. For blot få år siden var der ingen, som troede, at det var teknisk muligt.

I dag eksporterer vi produkter inden for vindenergi, bioenergi, fjernvarme og energieffektivt maskineri og byggematerialer i stor stil. Et års salg af grøn dansk teknologi sparer verden for 130 mio. tons CO2. Det svarer altså til syv gange Danmarks årlige udledning. Det er kun muligt, fordi vi har konkurrencedygtige virksomheder. Det skal vi værne om og udvikle.

Helt grundlæggende er målet at udlede mindre CO2. Det er bestemt også klogt at spare på energien, hvor vi kan, og satse endnu mere på nye løsninger. Men når det gælder en grøn skattereform, vil det være bedre for både vores klima og arbejdspladser, at vi hæver den eksisterende afgift på CO2 til over 200 kr. allerede i 2021.

Dermed flugter afgiften med EU’s kvotesystem. Det vil give mindst den samme CO2-effekt som i regeringens udspil, men uden at enkelte virksomheder bliver hårdt ramt. Det er i samfundets interesse at sikre en grøn omstilling, der ikke ender med i stedet at koste arbejdspladser og vækst uden at gøre noget godt for klimaet.

De skriver Erhvervsklummen

Erhvervsklummen skrives på skift af:

Brian Mikkelsen, direktør, Dansk Erhverv

Mira Lie Nielsen, bolig- og formueøkonom, Nykredit

Lizette Risgaard, formand, Fagbevægelsens Hovedorganisation

Lars Sandahl Sørensen, direktør, Dansk Industri

Lars Aagaard, direktør, Dansk Energi

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Danmark

Ny viden om supersmitsom mutation giver håb om tidligere genåbning: - Jeg er vildt meget mere optimistisk

Fredericia For abonnenter

Konkursbo dækker ikke tab: Trofast teatergæst insisterer på at tabte billetter byttes med nye

Annonce