Annonce
Fredericia

Lavere hastighedsgrænse, dårlige oversigtsforhold eller flottere beplantning: Hvad skal vi undersøge næste gang?

Søren Eske Christensen fra Erritsø var en af dem, der gennem Fredericia Dagblads "Byen Spørger - Vi Svarer" - projekt, stillede et spørgsmål om ukrudt på cykelstier og fortove - og fik et svar. Nu kan du også være med til at bestemme, hvilket spørgsmål, vi skal undersøge næste gang. Foto: Peter Leth-Larsen
Du kan nu være med til at bestemme, hvilket læserspørgsmål vi skal undersøge næste gang, når vi dykker ned i vores Byen Spørger - Vi Svarer-projekt. Afstemningen løber til og med 5. september.

Fredericia: Hvad var der blevet af skulpturer i byen? Hvorfor var springvandene fyldt med alger? Og hvorfor blev ukrudt ikke fjernet fra cykelstier og fortove? Fredericia Dagblad har allerede jagtet adskillige svar på spørgsmål stillet af jer læsere.

Nu har vi igen brug for din hjælp til at finde ud af, hvilket spørgsmål vi skal jagte svaret på næste gang. Undrer du dig også over – eller vil du som Axel Liebmann gerne vide, hvorfor hastigheden er sat ned til 60 kilometer i timen på Snaremosevej? Måske savner du, ligesom Birgit, de smukke indkørsler til byen med forskellige logoer hvert år, eller har du også oplevet, at krydset ved Social- og Sundhedsskolen – den gamle 6. Juliskolen – er udfordrende? Peter Lomholt undrer sig over, at krydset ikke er en rundkørsel, og han har flere dårlige erfaringer med at færdes i krydset.

Under luppen

Det spørgsmål, der får flest kliks, bliver dét, Fredericia Dagblad arbejder videre med at finde svaret på.

Afstemningen løber til og med 5. september.

Har du et spørgsmål til byudvikling i Fredericia Kommune, eller har du en undren, du gerne vil have, vi forsøger at finde svaret på? Så synes vi, du fluks skal gå på vores temaside, hvor du både kan læse mere om vores ”Byen Spørger – Vi Svarer ”-projekt, se tidligere besvarede spørgsmål og selvfølgelig stille et nyt spørgsmål. Måske er det dit, der næste gang kommer under lup.

Adressen er: https://redaktion.frdb.dk/byenspoerger/

Du kan også stille spørgsmålet i boksen herunder. Så kontakter vi dig, hvis vi vælger at undersøge din undren eller dit spørgsmål.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
FC Fredericia

Minut for minut: FC Fredericia havde masser af chancer - men tabte alligevel til gæsterne fra Amager

Annonce