Annonce
Fredericia

Leder af kommunalt podehold: Kan ikke afvise, at vi får brug for flere testfolk

Søren Pedersen, leder af ungdomsskole og fritid i Fredericia Kommune, giver de sidste instrukser til Eila Hartvig, Vibeke Bruhn og Mia Brock, inden tremandsholdet kører af sted. I alt blev de 12 personer sendt af sted i fem hold til skolerne i Fredericia Kommune, så personalet kan få en kviktest. Foto: Søren Gylling
En ny opgave er opstået hos Fredericia Kommune, der fremover skal stå for at teste personale på skoler og snart også dagplejere og daginstitutioner. Det nye testhold er dog grundigt oplært og gearet til opgaven, lyder det fra lederen af testholdene.

Fredericia: For et år siden lå ordet podeteam formentligt meget fjernt for Søren Pedersen, der er leder af ungdomsskole og fritid i Fredericia Kommune.

For ham er podeteam nu et kendt ord, og onsdag blev Fredericia Kommunes hold 1 en realitet, da testholdet på 12 personer havde sin ilddåb rundt på kommunale skoler.

- Det har været et turbulent år, hvor vi dels har været lukket ned, dels har vi skullet forholde os til vores færden på nye og anderledes måder. At opgaven her er kommet oveni, er én af mange nye opgaver, og den synes jeg, vi er gearet til i børn og unge-afdelingen, forklarer Søren Pedersen.

Han oplyser, at poderne har været igennem to kursusmoduler med Falck, der tidligere har haft opgaven for kommunen. Her er poderne blevet sat ind i brugen af testkit og har fået introduktion i hygiejne og andre forhold. Tirsdag var de af sted med Falck-personalet inden debuten.

Annonce

Langtidsudsigter

- Rekruttering er sket på baggrund af udmeldinger fra KL (Kommunernes Landsforening, red.), i forhold til at kommunerne skal have fokus på at etablere testhold. På den baggrund har vi taget kontakt til jobcentret og i første omgang fået henvendelse fra 12 personer, siger Søren Pedersen og oplyser, at alle har en sundhedsfaglig baggrund på den ene eller anden måde. Nogle har tilmed stået for podning tidligere.

I første omgang er tilbuddet henvendt til personalet på skolerne, og i næste uge kommer daginstitutioner og dagplejere med, når yderligere 10 personer, der udgør hold 2, efter planen er færdigudlært og klar til at begynde.


Jeg kan ikke afvise, at vi også skal i gang med et hold 3 på et tidspunkt, for jeg tror fortsat, at der vil være behov for at teste efter sommeren.

Søren Pedersen, leder af ungdomsskole og fritid i Fredericia Kommune


Om det er de sidste podere, kommunen ansætter, må tiden vise.

- Jeg kan ikke afvise, at vi også skal i gang med et hold 3 på et tidspunkt, for jeg tror fortsat, at der vil være behov for at teste efter sommeren, siger Søren Pedersen.

Poderne er i øvrigt ansatte på fuldtid og får, hvad der svarer til social- og sundhedshjælper- eller -assistentlønninger.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Fredericia

Stilhed før storm: Restauratører forventer større rykind i weekenden

Danmark

Få overblikket over de nye rejseregler her: Hvornår må vi grænsehandle og rejse på ferie?

Annonce