Annonce
Alarm 112

Leder efter trussel-offer: Politiet ringer til pizzabude

Politiet ringer tirsdag aften efter pizzabude. Genrefoto: Jennifer Lorenzini/Ritzau Scanpix

Esbjerg: Syd- og Sønderjyllands Politi har i forlængelse af to separate anmeldelser om knivtrusler tirsdag en mistanke om sammenhæng mellem sagerne. Dog er der kun en forurettet, fortæller vagtchef Ole Aamann.

- Vi får en anmeldelse klokken 13.06 fra en person, der ser to personer, der med kniv truer et pizzabud i en bil, mens han holder i krydset Skjoldsgade/Sjællandsgade, siger han.

Anmelderen holdt dog et par bilers længde fra episoden og kunne derfor ikke se, hvor pizzabudet kommer fra.

- Så vi ringer rundt til forskellige pizzeriaer, det kan være, siger vagtchefen tirsdag tidlig aften.

Annonce

Anholdt på åben gade

Sagen er kringlet, for allerede klokken 10.56 fik politiet en anmeldelse fra en løber, der på en sti ved Vognsbøl Engvej nær var blevet kørt ned af to mænd på en lille motorcykel.

Da løberen påtalte det, blev han truet med en kniv.

Klokken 13.11 blev en mand så anholdt på gaden i Esbjerg. Han mistænkes for at være den ene, der har truet løberen. 13.45 blev den anden anholdt ved Tarpstien.

Annonce

Ved du noget?

De er mistænkt for at have truet løberen, men politiet mistænker dem - ud fra signalement - også for at stå bag truslerne mod pizzabudet kort inden anholdelserne.

- Så hvis nu nogen har set noget eller ved noget, der kan gøre os klogere på flere forurettede, må de gerne kontakte os, siger vagtchefen.

Syd- og Sønderjyllands Politi kan kontaktes på telefonnummer 114.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Danmark

Formand for landets intensivlæger: - Børn med corona kan blive efterårets store udfordring

Annonce