Annonce
Trekantområdet

Legoland-nyhed 2020: Nu kan du se en film svævende

I 2020 kommer der hele 3 nye forlystelser i Legoland Billund. Foto: Martin Ravn
Lego Movie World bliver fra 2020 en del af Legoland. Her kommer tre nye forlystelser - og du kan se en film svævende.

Billund: Miniland, Piratland, Adventureland, Duploland. Der er mange "lande" i Legoland, og i 2020 kommer en ny til samlingen, når Lego Movie World bliver tilføjet.

Der er tale om et farverigt og underholdende område med de velkendte figurer fra de populære legofilm "Lego Movie" og "Lego Movie 2".

I Lego Movie World kommer der også hele tre nye forlystelser for både små og store gæster samt hele familien.

- Vi ser frem til et helt nyt land i et velkendt tema, hvor mange allerede har en relation til figurerne, sagde direktøren for Legoland Billund, Christian Woller.

I Legoland er de allerede godt i gang med at bygge det nye område, der skal stå klar, når parken åbner i foråret 2020. Med det nye område, der skal ligge bag "Adventureland", udvides parken med hele 5.000 kvadratmeter, og dermed når det samlede areal for parken op på omring de 150.000 kvadratmeter.

Annonce

Lego Movie World

Åbning: 2020

Areal: 5.000 m2

LEGO figurer: 40

Forlystelser: Flying Theater, aerobat forlystelse og droptårn, der bygger på Unikitty karakteren fra LEGO Filmen 2

Legeplads: Legepladsen bliver et 10 meter højt legetårn målrettet de 2-5 årige med to rutsjebaner og sjove legeaktiviteter

Fotomuligheder: Der er mange seje fotomuligheder – herunder Emmets dobbeltdækkersofa.

Tematisering: THE LEGO® MOVIE™ World bliver et gennemtematiseret område, hvor man træder helt ind i filmenes univers og kommer på besøg i de kendte områder fra filmene.

Investering: Største investering i LEGOLAND parken til dato.

Placering: Det nye område kommer til at ligge i området bag X-treme Racers indgang både fra Adventure Land og Polar Land.

Aktiviteter for hele familien

Hovedforlystelsen er en "flyvende biograf", hvor de, som prøver, svæver foran et stort filmlærred, mens de får en masse effekter at mærke. Forlystelsen er for hele familien, og er den første af sin art i Skandinavien.

For de mindre børn er der både en ny legeplads og en forlystelse kaldet "Unikittys drop tower", der er opkaldt efter en af de kendte personligheder fra universet. Her vil børnene kunne mærke karakterens humør, der både "går op og ned".

De større børn har også noget at glæde sig til. Flere små fly vil alle blive hejst op i 14 meters højde, og så kan man selv rotere med vingerne og dreje hele 360 grader rundt om sin egen akse.

Med alt det nye kan garvede legolandgæster måske frygte, at nogle af de gamle aktiviteter vil blive fjernet som følge af det nye byggeri, men ifølge Christian Woller er der ingen grund til bekymring.

- Der er intet af det gamle, der vil blive fjernet i forbindelse med det nye område.

Lego Movie World findes i dag også i Legoland Florida, dog i en anden udformning.

Annonce
Forsiden netop nu
112

Rally-bil kørte ind i et træ

Fredericia

Bredt forlig på plads: Flere upopulære spareforslag blev pillet af bordet

Fredericia

Lettelse i Ungdommens Hus efter droppede spareplaner: - Vi var bange for, at ånden på stedet ville dø

Annonce