Annonce
Sport

Leicester sender Thomas Franks tropper ud af FA Cuppen

Dylan Martinez/Reuters
Thomas Frank og Brentford er færdige i FA Cuppen efter et nederlag på 0-1 til Leicester.

Leicester er klar til ottendedelsfinalen i den engelske pokalturnering FA Cup.

Lørdag avancerede Premier League-klubben efter en sejr over Thomas Frank og Brentford på 1-0.

Championship-klubben havde tre danskere i startopstillingen i form af Emiliano Marcondes, Luka Racic og Mads Roerslev Rasmussen, mens Christian Nørgaard så kampen fra bænken.

Det samme gjorde Kasper Schmeichel for Leicester.

Brentford var på hælene i kampens indledning. Allerede efter 14 sekunder fik gæsterne spillet sig til en stor chance, der dog blev misbrugt.

Lidt efter var der dog gevinst. Der var kun gået lidt over tre minutter, da Kelechi Iheanacho sendte bolden i mål efter en flot opspil.

Herefter kæmpede hjemmeholdet sig langsomt ind i kampen, og i anden halvleg var det tættere på 1-1 end 2-0.

I kampens afslutning pressede Brentford på, men den forløsende udligning, der kunne have sikret en omkamp, kom aldrig, og så måtte Thomas Frank og co. se sig slået ud af den traditionsrige pokalturnering.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Formodet skuddrabsmand i retten: 27-årig nægtede at udtale sig

Kultur

Fredericianer er færdig i X Factor

Fredericia

Frygt for coronavirus: Lokale apoteker støvsuget for masker og håndsprit

Annonce