Annonce
Danmark

Lejerforening om brødbille-ballade: Skoleeksempel på dårlig udlejer

I kælderen under lejligheden i Niels Juels Gade gemmer der sig en masse rod. Det er højest sandsynligt her, brødbillerne stammer fra. Skadedyrsbekæmpelsen kan ikke sprøjte, før der er ryddet op, men da der er tale om ejendele, der er efterladt af tidligere beboere, vil ingen tage ansvar for rodet. Derfor står sagen nu stille. Foto: Tina Berthels
Formand for Lejerforeningen i Esbjerg og Omegn har ikke mange pæne ord at sige om håndteringen af brødbillerne på Niels Juels Gade 2. Foreningen, der hjælper lejere i både private og almene boliger, har hjulpet med at indbringe sagen for Huslejenævnet.
De bille-plagede lejere i Niels Juels Gade har søgt hjælp hos Esbjerg og Omegns Lejerforening, og sammen har de nu indbragt sagen som en hastesag for Huslejenævnet. Formanden for Lejerforeningen i Esbjerg og Omegn er overbevist om, at Dorthe og Palle Kaus har en god sag. - Dette er et skoleeksempel på en dårlig udlejer, som man bør undgå. Lejeloven siger klart, at det er udlejers ansvar at lejemålet er i god og forsvarlig stand, og det er ikke tilfældet her, siger Arne Rehné med henvisning til de mange brødbiller i lejligheden og rodet i kælderen, som ingen vil tage ansvar for. - Lejeloven siger også, at lejeren kan kræve et forholdsmæssigt afslag i lejen, hvis lejemålet har væsentlige mangler. Alt det overtræder ejer og boligselskab i Niels Juels Gade. De udviser en skræmmende ligegyldighed over for en lejer, der i øvrigt betaler en alt for høj husleje i forhold til det lejedes værdi, siger han.
Annonce

De udviser en skræmmende ligegyldighed over for en lejer, der i øvrigt betaler en alt for høj husleje i forhold til det lejedes værdi.

Arne Rehné, formand for Lejerforeningen i Esbjerg og Omegn

Ulovligt gebyr

Det er ikke første gang, at Esbjerg og Omegns Lejerforening har haft fat i boligselskabet. Da Dorthe og Palle Kaus overtog lejligheden, skulle de betale for at få omkodet låsene til lejligheden, og uden at vide bedre betalte parret de 1500 kroner, som Aunbøl krævede for at udlevere nøglerne. Det viste sig dog at være endnu en overtrædelse af lejeloven. - Det er en klar ulovlighed med henvisning til Lejelovens paragraf ni, der siger, at alle udvendige døre skal være forsynet med brugelige låse med tilhørende nøgler. I øvrigt var låsen I Niels Juels Gade 2 slet ikke omkodet, siger Arne Rehné. - Ved vor mellemkomst blev de pengene tilbagebetalt. Men tit og ofte ser vi, at lejerne er så glad for at have fået en ny lejlighed, at de glemmer at nærlæse kontrakten. Og er man i tvivl om indholdet er man velkommen til at søge vejledning hos os, slutter han. Hverken boligselskabet Aunbøl eller ejeren af ejendommen har ønsket af kommentere sagen.
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: Muren faldt og frihedens klokke kimede - vi skal huske murens fald

9. november 1989 står brændt i min hukommelse. Tiden i efteråret 1989 var og bliver det største min generation kommer til at opleve. Befolkningerne i de kommunistisk styrede lande i Østeuropa hørte frihedsklokkerne ringe efter mange år bag Jerntæppets mørke. For mange i dag kan det sikkert være svært at forestille sig, hvor lukket og uhyggeligt den del af Europa var, men det var det sande kommunismes ansigt og virkelighed. Os der var unge på det tidspunkt, husker det sikkert tydeligt. Dengang var verden bare mere enkel. Der var undertrykkelsen, kommunismen og dens ondskab i øst og de frie demokratier i vest. Jeg husker klart, hvordan jeg som politisk aktiv i den ungkonservative bevægelse, gang på gang, med blodet løbende hurtigt i mine årer, diskuterede forholdene i de kommunistiske diktaturer, og hvorfor vi skulle være på amerikanernes side fuldt og helt. Det var dengang, der fandtes politikere i Danmark, som i mange år havde forsvaret og støttet regimerne i øst, og ment at det var den rigtige samfundsmodel for Danmark. Jeg har aldrig kunnet forstå, hvordan mennesker, der lever i en fri og oplyst verden, har kunnet tale positivt om kommunismens styre i Østeuropa. Tænk på, hvad adskillelsen gjorde ved familier. Berlin som et skrækkeligt eksempel. Fra den ene dag til den anden blev familier adskilt, og mange så aldrig hinanden igen. Alt imens store dele af venstrefløjen herhjemme så til og bildte sig ind, at vi skulle beundre dem. Jeg har besøgt Berlin flere gange, og hver eneste gang tager jeg mig selv i at blive så rasende over, at det har været Europas virkelighed. Tænk sig at have en styrende ideologi, der mener, det er rigtig at spærre sit eget lands borgere inde, så de ikke kan rejse frit og forlade landet. Hvis kommunismen er så smuk, så ville folk sikkert blive boende. Men nej, mennesker blev overvåget og holdt i et jerngreb, og familier blev splittet på kryds og tværs. Denne historie skal fortælles. Denne del af historien skal alle elever i vores skoler kende til, så de ved, hvad den virkelige historie bød på for kun tre årtier siden Men frihed har det heldigvis som vand. Det finder altid en sprække, og pludselig kan murene ikke holde mere. Selvom det var lange, trange og tunge år, så lykkedes det endelig at blive frie. Folket pressede på, og selvom mange af de gamle mænd i diktaturerne holdt fast, måtte regimerne bryde sammen. Kampen blev blandt andet utrætteligt kæmpet af daværende præsident Ronald Reagan i USA, som gjorde alt for at bekæmpe kommunismen, og alt det frygtelige den stod for. Jeg glemmer aldrig klippet i tv, hvor han stod ved Brandenburger Tor og i sin tale til folkemængden den 12. juni 1987 sagde de så kendte ord til Sovjetunionens præsident: ”Mr. Gorbatjov – tear down this wall”. Der skulle stadig gå mere end to år, inden friheden kom til befolkningerne i Østeuropa, men snebolden med frihedens styrke havde begyndt sin tur ned ad bakken, uden den kunne stoppes. Det hører også med og bør bestemt anerkendes, at Gorbatjov med sin glasnost og perestrojka havde indledt rejsen mod mere åbenhed og en anden økonomisk tænkning – som de to russiske ord udtrykker. Men regimerne i øst blev presset til det af stærke frihedskræfter i vesten, og de stadig modigere befolkninger i mange af de kommunistiske lande. 9. november 1989 skete det så endelig. Vi kunne på tv se, hvordan østtyskerne i deres trabanter kørte over grænsen ved Brandenburger Tor, og alle blev hilst velkommen af vesttyskerne. Genforeningen ventede godt anført at den karismatiske kansler Helmut Kohl, der nåede sin største politiske bedrift med genforeningen af de to tysklande i 1990. Der skulle stadig vise sig at være mange opgaver og overvindelser for de østeuropæiske lande på vejen mod en ny verden og en ny tid. Vi har i dag et nyt Europakort med flere lande, hvor den dominerende styreform er demokratiet. Der er bestemt steder, hvor der er grund til bekymring, og hvor vi skal være opmærksom på ikke at begå fortidens fejl. Men frihed er det bedste guld. Det skal vi huske denne dag, selvom der unægteligt stadig er mange udfordringer – også i den del af verden. Kommunismen tabte – friheden vandt. Og jeg vil aldrig glemme den tid i mine sene teenageår, hvor jeg fik den gave at opleve frihedsklokkerne ringe for millioner af mennesker.

Annonce