Annonce
Erhverv

"Lene og Peter" er kåret som "Fremtidens landmænd"

Lene Conradsen og Peter Bruun, Vorslunde blev torsdag aften kåret som "Fremtidens landmænd" af Ejnar Schultz på Seges konference "Landmand og leder '19". Foto: Marie Gang Larsen, Seges
Lene Conradsen og Peter Bruun blev torsdag aften hædret som noget, dansk landbrugs bør satse på i fremtiden. De kan nu kalde sig "Fremtidens landmand" i kategorien afsætning.

Give: Det kan godt betale sig at tænke anderledes, også selv om andre måske synes, man er lidt underlig.

Det er Lene Conradsen og Peter Bruun gode eksempler på. De driver en svineproduktion, hvor grisene går ude det meste af tiden. Torsdag aften fik de en check på 25.000 kroner, men endnu vigtigere: De fik et skulderklap for deres evne til at tænke anderledes og ikke blot tænke, men også omsætte tankerne til handling.

- I er rollemodeller for alle jeres kolleger og viser vejen frem for hele dansk landbrug.

Det konstaterede direktør Ejnar Schultz fra landbrugets videns- og innovationshus Seges, da han torsdag aften i forbindelse med konferencen ”Landmand og Leder ’19” overrakte prisen som Fremtidens Landmand til svineproducenterne Lene Conradsen og Peter Bruun, Give.

Ægteparret driver i Vorslunde uden for Give en frilandsproduktion med 850 frilandssøer og produktion af 21.500 slagtesvin.

Hele produktionen afsættes gennem Rema 1000 i "Peter og Lene"s navn og deres navne fungerer dermed som en mærkevare. Deres billede pryder pakkerne i supermarkedet, og de stiller op direkte over for forbrugerne, både ude i butikkerne og med åbent hus hjemme på gården.

Den helt specielle afsætning fik de selv forhandlet sig frem til og betyder, at de kan producere velfærdsgrise med større sikkerhed end deres kolleger.

Der blev også uddelt priser i kategorierne teknologi og bæredygtighed.

De tre priser, der hver er på 25.000 kroner, er indstiftet af Seges og LandbrugsMedierne og støttes af Jyske Bank, Bridgestone, Sagro og Agromek.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
DEBAT

Opdateret: Kommentarfeltet under artikler virker igen

INFO: Vi har haft nogle tekniske problemer på vores hjemmeside, som har betydet, at det ikke har været muligt at debattere og skrive kommentarer under artiklerne. Problemet er nu løst. Vi beklager bøvlet og takker for tålmodigheden.

Annonce