Annonce
Sydjylland

Leverandør af særlige søde sager

Marianne Vile Ellerkamp og Carsten Ellerkamp sælger for 95 procents vedkommende den håndlavede chokolade til erhvervslivet som firmagaver, men private er velkomne til at kigge forbi og købe chokoladen. Foto: Carsten B. Grubach
Ole Chokolade producerer firmagaver af høj håndlavet kvalitet.

KOLDING: Det er torsdag, og trafikken ved Ole Chokolade er mere livlig, end den plejer at være.

Bygningen ligger diskret i et boligkvarter i Nr. Bjert i Koldings nordøstlige udkant. Kun et lille skilt ved hoveddøren fortæller, at der kan købes håndlavet chokolade.

Torsdag er flødebolledag, og det forklarer trafikken. De lokale slikmunde har fået øjnene op tilbuddet på den søde delikatesse, der her næsten laves fra bunden.

- 95 procent af den chokolade, vi producerer her, er til erhvervslivet, kun fem procent sælges til private. Og langt det meste sælges via nettet, men folk kan altid komme her og købe, fortæller Carsten Ellerkamp og Marianne Vile Ellerkamp.

De danner par både privat og professionelt, og i Ole Chokolade er det ham, der sælger, og hende, der er direktør og produktudvikler. Og hvis man skal rubricere dem efter smag i virksomhedens produkter, er hun med egne ord marcipanpigen, mens han er en mand efter italiensk nougat.

Annonce

Håndlavet chokolade

Ole Chokolade har produceret videoer, der viser, hvordan æsker præges med logo, hvordan man pakker chokoladeæskerne, og hvordan chokolade og flødeboller produceres.

Klik ind og se dem på www.olechokolade.dk/videoer

Ansatte er smagsdommere

Marianne fører sin far, Ole Vile Pedersens virksomhed videre, og det sker med en produktion, der i høj grad er manuel.

- Vi har da maskiner, men når der skal pyntes og pakkes i vores FSC-certificerede, miljøvenlige karton, sker det med håndkraft. Vi er 10 ansatte, som i højsæsonen op til påske og jul bliver til 25, især med hjælp af unge, der lige er gået ud af gymnasiet. Alle i firmaet er smagsdommere, når der skal udvikles nyt af vores chokolade.

- Vi får chokoladen fra det belgiske firma Callebaut, der er med i Fair Trade, og henter den bæredygtige kakaobønne i Sydvestafrika, fortæller parret, der kun sælger Ole Chokolade hos enkelte detailhandlere, for eksempel hos Kjær & Sommerfeldt i Aarhus og København, hos Chocole i Kolding Storcenter og hos enkelte blomsterhandlere.

- Langt det meste sælges som firmagaver, hvor vi med vores eget trykkeri kan gå ind og producere en unik emballage. Maskinerne bruger vi til nougat, marcipan og trøffel, og vi har også en maskine til mandler. Og jo, vi ved godt, at det nok er dyrere at pakke end at producere, men så får folk også noget særligt ud af det, understreger parret.

Mersalg i påsken

De går tydeligvis ikke på kompromis med kvaliteten – marcipanen, som Marianne Vile Ellerkamp brænder så meget for, kommer således fra marcipan-metropolen Lübeck og har et højt mandelindhold. Og chokoladesalget op til påske i dette virusplagede forår oversteg faktisk omsætningen på samme tid sidste år.

- Det skyldes, at mange firmaer har brugt chokoladegave som personalepleje til de mange, der er sendt hjem, siger parret, som fik ekstra travlt, fordi der ud over de personlige indpakninger også skulle skrives kort med små søde hilsner i hånden.

Af samme årsag har de ikke selv sendt personale hjem, men tværtimod haft svært ved selv at skaffe arbejdskraft på grund af afstandskravene. Krav, som indebærer, at der kun må være en flødebolle-køber i butikken ad gangen.

Og så håber Marianne Vile Ellerkamp og Carsten Ellerkamp med tiden igen at kunne arrangere flødebolle-kurser, hvor virksomheder og foreninger kan lære at lave en flødebolle…

Marianne Vile Ellerkamp med håndlavet chokolade, der kan købes i butikken hos Ole Chokolade. Foto: Carsten B. Grubach

Brødtekst

Flødebollerne er hver torsdag blevet en populær salgsvare hos Ole Chokolade. Foto: Carsten B. Grubach

Chokoladehjerter på vej til at blive hånddekoreret og solgt i forbindelse med mors dag. Foto: Carsten B. Grubach
Carsten Ellerkamp er til italiensk nougat, mens Marianne Vile Ellerkamp med egne ord er en rigtig marcipanpige. Foto: Carsten B. Grubach
Den håndlavede chokolade lægges også i emballagen med hænderne. Foto: Carsten B. Grubach
Ole Chokolade går ikke på kompromis med kvaliteten og producerer derfor også sin egen certificerede emballage. Foto: Carsten B. Grubach
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce