Annonce
Debat

Liberale dyder skal genopruste Danmark efter coronakrisen

Kim Valentin, MF, folketingsmedlem, Venstre
Annonce

Læserbrev: ”Nedad med produktionsomkostningerne, nedad med levefoden, og nedad med kravene til andre, men opad med kravene til os selv”

Tiden var en anden, da Venstres Thomas Madsen-Mygdal gav sit bud på at komme igennem den økonomiske nedtur i starten af 1920’erne.

Opad med kravene til os selv. Nedad med kravene til andre. Madsen-Mygdal havde ikke set skriften på væggen, som viste en uigenkaldelig overgang til velfærdsstaten Danmark.

I dag nyder velfærdsstaten stor opbakning. Et Danmark, hvor borgerne hjælper hinanden og løfter i flok, er på mange måder kernen i vores vellykkede samfund. Coronatiden har til fulde bekræftet værdien af en stærk velfærdsstat, der ikke lader nogen i stikken. Og heldigvis for det.

Når det er sagt, har vi brug for en seriøs drøftelse af, hvordan vi sammen gør velfærdsstaten mere bæredygtig, så vi også har råd til at komme igennem den næste krise. Det handler ikke mindst om at styrke beskæftigelsen og gøre det mere attraktivt at drive virksomhed i Danmark.

Krumtappen i vores velstand er et stærkt privat arbejdsmarked, hvor produktion, salg og tjenesteydelser kan flyde uden alt for store hindringer fra blandt andet et højt skattetryk.



Krumtappen i vores velstand er et stærkt privat arbejdsmarked.



Venstrefløjen er desværre lykkedes med en fortælling, hvor det mere handler om at forgylde den private sektor snarere end at gøde erhvervslivet til fordel for hele samfundet.

Selvom Thomas Madsen-Mygdals rendyrkede liberalisme tabte til idealet om en social velfærdsstat, kan vi stadig bruge hans liberale menneskesyn til at udfordre dagens samfund, som mange tager for givet. Kan vi gøre tingene smartere? Der er brug for mere fokus på, hvad vi selv kan gøre for at bidrage til fællesskabet.

Budskabet ligger ikke fjernt fra John F. Kennedys indsættelsestale i 1961, hvor han bad sine “fellow Americans: ask not what your country can do for you - ask what you can do for your country.”

Den enkelte borger har både frihed til og ansvar for at hjælpe sig selv og dermed fællesskabet.

Med den liberale grundholdning glæder jeg mig til at gå efteråret i møde, hvor vi blandt andet skal beslutte fordelingen af de CO2-afgifter, der skal bidrage til Danmarks reduktion på 70 procent i 2030.

I den forbindelse skal der nok blive lejlighed til at minde regeringen om, at en stærk velfærdsstat er betinget af en ditto privat sektor. (forkortet, red.)

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fredericia

23-årig kom alvorligt til skade på Østerstrand: Er fortsat i kritisk tilstand og skal opereres

Debat

Debat: Kan vi overleve arbejdslivet?

Danmark For abonnenter

Smitten har bredt sig de seneste uger: Derfor er eksperter alligevel fortrøstningsfulde

Fredericia

Se pressemødet fra Fredericia Teater: Kultur- og musikarrangementer frem til nytår afsløret

Annonce