Annonce
Fredericia

Lidt færre søger lokal skole: Men ny uddannelse sætter rekord

Uddannelsen som maskinmester giver blandt andet jobmuligheder i de maritime erhverv. Arkivfoto: Mette Mørk
De lokale uddannelser melder om tilfredshed med antallet af nye studerende. Antallet af maskinmester-studerende falder lidt, men til gengæld har automationsteknolog-uddannelsen fået et rekordoptag. - Det tager altid et par år, før uddannelsen slår sig fast, lyder det fra skolens nye rektor. Også på lærer-studiet er der optaget et tilfredsstillende antal.

Fredericia: Den største Fredericia-uddannelse går lidt tilbage, men til gengæld vinder en ny uddannelse frem og sætter rekord.

Det viser optagelsestallene for de videregående uddannelser i Fredericia.

På Fredericia Maskinmesterskole har syv færre søgt ind som maskinmester, så der begynder 97 i det kommende studieår. Til gengæld har den forholdsvist nye uddannelse som automationsteknolog sat rekord. Sidste år begyndte seks på uddannelsen, men i det kommende semester begynder 12 nye studerende.

Annonce

- Det er et rekordstort optag, lyder det fra en tilfreds Jens Færgemand Mikkelsen, som pr. 1. august overtager stillingen som rektor efter Torben Dahl.

- Der sker tit en stigning i optaget, efterhånden som de unge bliver opmærksomme på uddannelsen. Der er kommet en større bevidsthed om muligheden, siger Jens Færgemand Mikkelsen om den toårige uddannelse, som første gang blev udbudt i 2018. Her arbejder man blandt andet med robotteknologi og automatisering til industrien.


Vi kan godt optage flere, og vi kommer nok også til at køre lidt kampagne for at få flere ind på efteroptag

Jens Færgemand Mikkelsen om maskinmester-uddannelsen


Den udbydes i samarbejde med UCL i Odense, og herfra siger uddannelseschef Leif Bojesen:

- Det tager traditionelt nogle optag, før potentielle ansøgerne opdager muligheden. 15 eller 18  havde måske været drømmescenariet, men de unge har mange muligheder at vælge imellem, og det tager tid for en ny uddannelse at bide sig fast, siger han.

Satser på at få flere

Mens den nye automationsteknolog-uddannelse på Fredericia Maskinmesterskole altså går stærkt frem, er selve maskinmesteruddannelsen ramt af en lille tilbagegang. Om det siger den kommende rektor Jens Færgemand Mikkelsen.

- Samlet set er vi godt tilfredse. Vi kunne godt have ønsket os flere, vi har også plads til flere. Vi kan godt optage flere, og vi kommer nok også til at køre lidt kampagne for at få flere ind på efteroptag, siger den kommende rektor.

Generelt er Fredericia Maskinmesterskole også ramt af demografi, da der i de kommende år er færre unge i området. Desuden spiller samfundsøkonomien også ind.

- I Fredericia er vi kendt for at have mange håndværkere, som vil læse videre. Dem har vi svært ved at få fat i lige nu. Det er simpelthen fordi, der er gang i den, og der er gode lønninger, siger Jens Færgemand Mikkelsen.

Annonce

Cirka 20 vil være trainee-lærer

Fredericia Maskinmesterskole er også vært for uddannelsen som trainee-lærer, som UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole tilbyder i samarbejde med Fredericia Kommune. På uddannelsen, hvor den studerende samtidig ansættes i et lærerjob i Fredericia Kommune, er godt 20 optaget. Det oplyser uddannelseschef Annette Falk fra UCL til Fredericia Dagblad.

- Det er det niveau, vi plejer at have, og der kan komme flere i august, fordi vi har ledige pladser, siger hun.

Fristen for at søge ind på efteroptaget på læreruddannelsen i Fredericia er 10. august.

Annonce
Fredericia For abonnenter

Kommer Korskæparken på ghettolisten?: Beboer advarer mod at 'hvile på laurbærrene'

Danmark

Søndagens coronatal: Yderligere 11 er døde - 4326 har fået en positiv test

Annonce
Annonce
Annonce
Erhverv

Virksomhed flytter fra Nyborg til Fredericia - hjælper med at skaffe penge hjem

Alarm 112 For abonnenter

To unge mænd dømt for afpresning ved IBC: - Vi stikker en pind op i røven på dig

Fredericia

480 tyske krydstogtgæster lyner die Jacke og oplever kølige Fredericia i dag

Fredericia

Læser undrer sig over gadelys-udskiftning: Når kommunen alle 12.000 lamper inden udgangen af dette år?

Lego-familiens pengetank vil hjælpe Danmark til flere OL-medaljer: Donerer 50 millioner kroner

Alarm 112 For abonnenter

Person omkom efter voldsom brand: Intet tyder på, at der er foregået noget kriminelt

Alarm 112

Tyvetogt i Taulov: Se hvor tyvene slog til i weekenden

Fredericia

Poul tjekker vaccinetider tre gange om dagen: - Hvorfor kan man ikke booke tid i Fredericia?

Anklager kræver trecifret millionbøde til Dan-Bunkering

Fredericia

Højhus på 95 meter droppet: Nu forbliver grøn hjørnegrund bare grøn

FC Fredericia For abonnenter

Målmanden og 'Magic' var som far og søn: Der er stille på jorden, for nu fortæller han historier i himlen

Fredericia

Julehygge gav afbræk fra en økonomisk trængt hverdag: - Vi kommer væk fra den dårlige stemning derhjemme, hvor børnene ved, at der ingen penge er

Annonce