Annonce
Middelfart

30 minutters forlænget rejsetid: Normalt trafik på E20 forventes først efter myldretiden fredag

Foto: Local Eyes
Annonce

Opdateret med seneste nyt klokken 16.10

E20: Der er fredag eftermiddag sket et uheld på den Fynske Motorvej i det vestgående spor nær Middelfart. Fyns Politi sendte flere patruljevogne af sted til uheldsstedet. Redningsmandskab kom også til stedet.

Ifølge politiets foreløbige oplysninger var der tale om et alvorligt uheld, hvor en lastbil har påkørt en autocamper. Det er ifølge Vejdirektoratet sket mellem afkørslerne Middelfart Ø (58a) og Middelfart (58b).

Politiet oplyser, at der formentlig er tre lettere tilskadekomne.

Uheldet fortsætter med at sætte sit præg på den fredags-travle motorvej. Ved 16-tiden oplyste Vejdirektoratet følgende:

E20 Fynske Motorvej, fra Odense mod Middelfart mellem Middelfart Ø og Middelfart.
Kødannelse, forlænget rejsetid på op til 30 minutter.
Køen skyldes et tidligere uheld på strækningen. Normal trafik forventes efter myldretiden.

Vejdirektoratet oplyste klokken 13.40, at motorvejen var helt spærret i vestgående retning på grund af uheldet. Det har på kort tid skabt en flere kilometer lang kø, som strækker sig fra afkørsel 58a frem til uheldsstedet. Ifølge Vejdirektoratet kan rejsetiden blive forlænget med op til 50 minutter.

Klokken 13.55 oplyser Fyns Politi, at en vognbane kan passeres, og at oprydningsarbejdet skrider hurtigt frem.

Bilister, som skal til Jylland, kan komme uden om køen ved at køre fra motorvejen ved 58a og ad Aulbyvej og Hovedvejen (rute 161) til den Gamle Lillebæltsbro.


Foto: Local Eyes

"Oprydningsarbejdet vil tage nogle timer, og lige nu forventer vi ikke, der kan genåbnes før et stykke hen på eftermiddagen," skriver Vejdirektoratet.

Det er anden dag i træk, et uheld lammer trafikken på motorvejen ved Middelfart. Torsdag formiddag ramte en lastbil en tavlevogn, som stod i begyndelsen af den Ny Lillebæltsbros vestgående spor, hvor der for tiden foregår et vedligeholdelsesarbejde af broen.

Ifølge politiets oplysninger havde lastbilens chauffør kortvarigt sin opmærksomhed borte fra trafikken, fordi han ville tage sin madpakke fra et køleskab. Derfor overså han tavlevognen, der advarede om vejarbejdet.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fredericia

Langt flere end ventet er blevet podet: Flere tusinde lagde vejen forbi midlertidigt testcenter

Danmark

Lyt med: For to år siden kørte Jesper sin kone på plejehjem: - Jeg følte mig som det mest utro væsen over for Hanne

Fredericia

Gode råd til ældre og udsatte: Sådan undgår man ensomhed i en corona-tid

Annonce