Annonce
Læserbrev

Ligestillingsområdet i forståelsespapiret: Er det virkelig ambitionsniveauet? I så fald er det imponerende uambitiøst

Vi hører altid om, at bestyrelser og direktioner domineres af mænd, men hvad med den store kønsforskel blandt hjemløse i samfundets bund? Ifølge Det Nationale Forskningscenter for Velfærd tegner mændene sig for hele 75 pct. af danske hjemløse. Hvad vil regeringen gøre for at hjælpe dem?

Læserbrev: Danskerne blev lovet en ny retning med socialdemokrater i regeringskontorerne.

Som Venstres ligestillingsordfører følger jeg især med i, hvordan denne nye retning kommer til udtryk på ligestillingsområdet.

Med over 100 dages afstand til valget ser det stadig ud til, at jeg må væbne mig med tålmodighed.

Et kig i regeringens berømte forståelsespapir tyder da heller ikke på, at socialdemokraterne har travlt med at sætte ind på ligestillingsområdet. Bare tre linjer er det blevet til. Tre linjer på de i alt 18 sider.

Er det virkelig ambitionsniveauet? I så fald er det imponerende uambitiøst.

Det er ikke, fordi jeg mener, at ligestillingen halter i Danmark. Slet ikke. Men jeg mener heller ikke, vi er i mål.

Vi mangler stadig et stykke, før alle danskere oplever lige muligheder og lige rettigheder. Der er vi ikke endnu.

Jeg kan få øje på mange kvinder i visse etniske minoritetsmiljøer, som hver dag lever i social kontrol med store begrænsninger på, hvad de må og ikke må. Kvinder, der betegnes som mindre værd. Hvad vil regeringen gøre for dem?

Regeringen har netop lukket en arbejdsgruppe, der var i gang med at undersøge arbejdsforholdene for de prostituerede i Danmark.

Socialministeren lægger i stedet op til en ensidig indsats mod at hjælpe alle prostituerede ud af miljøet.

Men hvad vil ministeren gøre for at hjælpe dem, der ikke ønsker at komme ud af prostitution, men i stedet ønsker rettigheder svarende til de pligter, samfundet pålægger dem, f.eks. skattebetaling?

Vi hører altid om, at bestyrelser og direktioner domineres af mænd, men hvad med den store kønsforskel blandt hjemløse i samfundets bund?

Ifølge Det Nationale Forskningscenter for Velfærd tegner mændene sig for hele 75 pct. af danske hjemløse. Hvad vil regeringen gøre for at hjælpe dem?

Selv om vi lever i et af verdens mest lige samfund, viser eksemplerne, at der stadig er nok at gøre for ligestillingen i Danmark.

Lad det samtidig være en opfordring til regeringen om at få hænderne op af lommerne og komme i gang med arbejdet. Medmindre Mette Frederiksen vil huskes som den statsminister, der intet gjorde for ligestillingen.

Annonce
Fatma Øktem. Arkivfoto
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Humanister her og der - nuvel, men alt for mange

Læserbrev: I dette debatindlæg vil jeg ikke påstå, at vi kan undvære alle humanister. Men der findes mildest talt alt for mange nichestudier, der ikke er brug for. Lidt polemisk kan jeg nævne, at hvis nogle sidder og studerer myrernes seksualliv på Himalayabjergenes syd-skråning, bør vi som samfund spørge, om det er noget, vi har brug for. Mit forsigtige svar er, at det har vi ikke. For samtidig står vi og mangler talenter inden for de mere tekniske fag. Det har vi for øvrigt gjort, siden socialdemokraten Anker Jørgensen pegede på problemet: Vi mangler teknikere. Alt for mange humanister går i dag ledige. Nogle har læst oltidsfransk, andre læren om Knud Lavards indflydelse på menneskets fysiske og intellektuelle natur. Alt sammen interessant for intellektuelle nørder. Men hvem vil købe denne viden? Mit svar er: ingen. Derfor hober humanisterne sig op i arbejdsløshedskøen. Og det betyder, at alt for megen ligegyldig viden står i kø, uden efterspørgsel. Nu har vi så her i Danmark et kæmpe luksusproblem. Vi kan overleve, uden det koster. Vi kan være kritiske og stille krav, uden det koster. Og vi kan studere i årevis og ud ad en ligegyldig tangent, uden det koster. Og vi kan studere i årevis og stifte familie og få det betalt i studieperioden, uden det koster. Og så kan vi tillade os at demonstrere i bedste Finn Ejner Madsen-stil, da han indtog talerstolen på Københavns Universitet, uden det koster. Og dog... Det koster manglende respekt hos os. Dvs. det øvrige samfund, for når I vil demonstrere for noget så ligegyldigt som det, I demonstrerer for: Det betimelige i at få forskellige eksotiske studier betalt af det øvrige samfund i årevis. Men fortsæt endelig jeres demonstration. For i mellemtiden anspores vi fornuftige danskere til at stille endnu større krav til jeres studieforløb - også selv om det er noget så ligegyldigt som religionsfilosofi. Mit bedste råd til "opstandelsen" på humaniora er: Tag et job i Coop. Så gør du/I en smule nytte her i samfundet - uden at leve på nas og af café-penge. Humanist-studenterne/-demonstranterne skal da også have ros. For demonstrationstimingen er helt perfekt nu, hvor vi har fået en "gammelkommunist"-domineret regering. Vi danskere er sgu ikke for kloge, men måske vi ved mere om øglernes skæbne i Canadas badlands end om, hvad der sker i arbejdsløshedskøen blandt studerende på humaniora. "Vi er venner af det skønne, uden i udfoldelsen at overskride mådeholdet" (Perikles, græsk filosof f.v.t.)

Klumme

Louises veninde har uhelbredelig kræft: Så længe dit hjerte slår – så tag ingenting for givet

Annonce