Annonce
Erhverv

Liggende luksus i Lido: Nye stole på attraktiv række

Avisens medarbejder prøver de nye stole af til den nyeste 007-film - eller det ville han ønske... Stolene er gode, men det hvide lærred er gået i sort. Foto: Henrik Daugaard
Coronarestriktioner har smækket dørene i hos Lido Biograferne i Vejle. Tiden med tomme sale bliver udnyttet til forbedringer, blandt andet har syvende række fået nye stole i læder - med mulighed for at svinge benene op.
Annonce

Vejle: Da direktør Henrik Daugaard, Lido Biograferne i Vejle, slår låsen fra og åbner døren til komplekset på Søndertorv siger han:

- Velkommen til Ondskabens Hotel.

Det er tydeligt, hvad han mener. Biografen er gysende tom, varmen er skruet ned - og duften af popcorn er væk.

Lido Biograferne forlod 2020 med et underskud på 130.000 gæster i forhold til året før, og 2021 er begyndt på den værst tænkelige måde. Ikke desto mindre ser biografdirektøren fremad, og han har netop installeret 20 luksusstole på den mest attraktive række i Sal 1.

- Prøv at sætte dig, inviterer Henrik Daugaard.

Et kontrolpanel i armlænet lyser op. Med få tryk er det muligt at justere ryglænet, så hældningen minder om en seng, og samtidig kan man køre en skammel i stilling, så benene hviler i en god højde.

Så må man bare håbe, at filmen kan holde én vågen - for man sidder/ligger ret godt.

- Så snart du rejser dig, kører stolen automatisk tilbage i oprejst stilling. Folk har efterspurgt luksusstole, så nu prøver vi det af. Biografbilletten - hvis man vælger en luksusstol - kommer til at koste 100 kroner mod normalt 85 kroner.

Annonce

Tror ikke på det

Prisen for rækken af nye stole løber op i omkring 140.000 kroner.

Henrik Daugaard sætter sig i et af de "gamle" sæder, og konstaterer, at man sidder glimrende. Det kommer sandsynligvis heller ikke på tale at installere flere luksusstole.

- Men det er jo publikum, der bestemmer i det lange løb. Sådan sagde min far altid: Publikum bestemmer, hvilken sal filmen kører i. Hvis ingen vil se filmen, sætter vi den jo ikke op i Sal 1. Og hvis publikum kun vil sidde i luksusstole, må vi skifte over tid - jeg tror dog ikke på det. Nogle vil sikkert synes, at det er sjovt at sidde i de sorte læderstole, men sammenligner man komforten - ja, så synes jeg altså stadig, at man sidder lige så godt i vores originale stole.


Man sidder godt, men det er ikke revolutionerende luksusstole. Jeg tror ikke på, at vi kommer til at skifte alle de gamle ud.

Henrik Daugaard, biografdirektør


Det ville i øvrigt være en kæmpe investering at fylde biografen med den nye type stole. De fylder mere, så opbygningen af salene skulle laves helt om.

- Jeg tror, at det ville blive nødvendigt at fjerne næsten halvdelen af vores stole, vurderer Henrik Daugaard.

Annonce

Venter på USA

De gamle stole, som stod på række syv, bliver genbrugt.

- De kommer på lager, bliver ombetrukket og sat op de steder, hvor der er slidte stole, fortæller biografdirektøren, der naturligvis ser frem til mere normale forhold i biffen.

- Lige nu bruger vi tiden på renovering, blandt andet malerarbejde. Vores store toiletter i foyeren er for eksempel frisket op. Derudover har vi også løbende et opdateringsarbejde i kiosken, hvor vi hele tiden kasserer varer, der er af gode grunde ikke bliver solgt, siger Henrik Daugaard.

I forhold til en kommende åbning har han vendt blikket mod USA.

- Vi har selvfølgelig film at vise, når vi åbner - men vi er jo samtidig tvunget til at vente på USA. Vi får ikke de store film til Danmark først, vi må pænt vente til filmmarkedet åbner. Det hele begynder i USA.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Fredericia For abonnenter

Opfordring til de shopping-ivrige: Byt dine julegaver til vintervarer og hjælp butikkerne økonomisk

Fredericia

Fire nye smittede og en del flere vaccinerede: Fredericia rasler også ned ad træls liste

Annonce