Annonce
Kolding

Lille, lokal boghandler har fået mere travlt: Kunder er strømmet til efter boghandlerkædes konkurs

Indehaveren af Martensens Boghandel i Christiansfeld, Lotte Præst (til højre), og hendes datter, der også arbejder i butikken, har i den seneste måneds tid fået mange nye kunder i butikken, efter at Arnold Busck i Haderslev lukkede som følge af Arnold Busck-kædens konkurs. Foto: Søren Gylling
Hos Martensens Boghandel i Christiansfeld har man den seneste måned haft langt flere kunder fra Haderslev-området, der kommer for at købe bøger. Det sker, efter at Arnold Busck-kæden gik konkurs og blandt andet betød, at bogbutikken i Haderslev lukkede i en periode.
Annonce

Christiansfeld: Selv om de fleste af turisterne fortsat mangler i Christiansfeld, har Martensens Boghandel alligevel oplevet, at der er kommet langt flere af en bestemt slags kunder i løbet af den seneste måneds tid.

Siden Arnold Busck-kæden gik konkurs for cirka en måned siden, og kædens butik i Haderslev dermed lukkede, er antallet af kunder fra Haderslev-området, der kører til Martensens Boghandel for at se på og købe bøger steget støt. Det oplyser indehaver af Martensens Boghandel, Lotte Præst.

- Vi snakker jo altid med kunderne, og da kan vi høre, at de kommer fra Haderslev-området. De kommer for at orientere sig om, hvad vi har af bøger, og under corona har flere jo været hjemme og har haft tid til at køre til en anden by, så vi har trukket flere kunder til, fortæller Lotte Præst.

Vi har solgt væsentligt flere bøger, siden Arnold Busck lukkede

Lotte Præst, Martensens Boghandel

Annonce

Flere titler hjemme

Hun fortæller, at de nye kunder som hovedreglen kommer for at købe bøger, men da Martensens Boghandel trods sin klejne størrelse også byder på en del andre slags varer, ender en del af kunderne med også at købe andre ting.

- Men vi har solgt væsentligt flere bøger, siden Arnold Busck lukkede. Jeg vil tro, at det ligger på 30-35 procent flere, så vi sørger også for at bestille alt, hvad der kommer af nye bøger, hjem, siger Lotte Præst.

Hun forklarer, at hun på grund af den stigende interesse for bøgerne i hendes butik nu bestiller flere forskellige slags bøger hjem. Til gengæld kan hun ligesom i de store bogbutikker ikke have hver bog hjemme i mange eksemplarer.

- Vi kan ikke bare jævnligt sige til vores kunder, at den bog, de gerne vil købe, først kommer i overmorgen, så derfor tager vi ét eksemplar hjem af rigtig mange titler. Vi skal jo også lige finde ud af, hvad de nye kunder vil. Hvis vi er nødt til at bestille en bog hjem, er kunderne dog typisk imponerede over, hvor hurtigt, vi kan få den hjem, siger Lotte Præst, der finder det meget vigtigt, at hun og de ansatte orienterer sig indenfor litteratur, så de kan rådgive kunderne.

Efter at Arnold Busck-kæden gik konkurs, har Bog & Idé-kæden overtaget nogle af Arnold Busck-butikkerne. Deriblandt butikken i Haderslev, der genåbnede i sidste uge.

Lotte Præst er begyndt at bestille flere forskellige bogtitler hjem til butikken, efter at der er kommet flere kunder der. Foto: Søren Gylling
Det gælder om at stikke en finger i jorden og fornemme, hvilke slags bøger de nye kunder i bogbutikken går efter, fortæller Lotte Præst. Foto: Søren Gylling
Foto: Søren Gylling
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce