Annonce
Fredericia

Lille teater foreslår bofællesskab: Nyt Fredericia Teater bør være to scener

Fredericia Teaters opsætning af "Tarzan" var en succes, da den fik premiere i Fredericia i oktober 2018. Efter teatrets konkurs foreslår Teater Malstrøm nu at få plads i bygningen i Prinsessegade. Arkivfoto: Peter Leth-Larsen
Efter konkurs er det en god idé, at et nyt Fredericia Teater bliver to teatre. Det mener Teater Malstrøm, som lever trangt i pakhus. Så hvad med at tænke kreativt?
Annonce

Fredericia: Det frivillige og semiprofessionelle Teater Malstrøm foreslår nu, at et nyt professionelt teater åbner op for et bofællesskab i det eksisterende teater i Prinsessegade.

- Tænk, om man om aftenen kunne tilbyde forestillinger i begge sale i teatersæsonen, skriver Teater Malstrøm til byrådets demokrati- og borgerudvalg.

Måske en professionel musical i den store sal og en mere eksperimenterende i den lille sal. Med fælles hygge og stemning i baren i pausen.

Politikerne i udvalget har inviteret borgere, virksomheder og foreninger til at komme med visioner for et nyt teater, hvis det som en fugl føniks skal rejse sig fra asken. Malstrøm ønsker i den forbindelse at flytte fra Det Bruunske Pakhus med plads til 100 gæster og ind i teatrets lille sal, hvor der kan være 200.

- Sådan, som vi hører det, er planerne om en helt ny teaterbygning i Kanalbyen sat på pause, siger leder af Teater Malstrøm, Martin Bach Sørensen, til Fredericia Dagblad:

- Det handler om at skabe noget nyt i det eksisterende.

Annonce

Vi må tænke bredere

Høringssvaret til demokrati- og borgerudvalget og til direktøren for det store energiselskab, Ewii A/S, Lars Bonderup Bjørn, Fredericia, blev sendt i søndags.

Ved siden af topposten har han erfaring som teater-ejer og bestyrelsesmedlem i flere teatre. Lars Bonderup Bjørn har tilbudt at arbejde frivilligt for et nyt teater i Fredericia efter krakket tidligere i år.


Vi bør starte med at se bredere på, hvilke muligheder der er på teatermarkedet, hvilke styrkepositioner, vi har i Fredericia, og hvordan vi kan komme til at udnytte de muligheder fuldt ud, uden at bygge en ny kolos på økonomiske lerfødder.

Martin Bach Sørensen, leder af Teater Malstrøm


- Med en statsanerkendt musicalperformer-uddannelse i Fredericia og de mange utroligt kompetente mennesker i byen, der har været en stor del af Fredericia Teaters succes, giver det sig selv, at der også fremover bør produceres og spilles musicals i verdensklasse i Fredericia, udtaler kunstnerisk leder og instruktør i Teater Malstrøm, Michael Hansen:

- Men vi mener, der bør satses på et bredere teaterudbud i byen fremover.

Det vil sige musicaler og mainstream i den store sal og flere skæve og nyskabende teaterforestillinger i den lille sal i Prinsessegade. Produceret af et nyt stort teater og af Teater Malstrøm samt leveret af teatre på turne gennem ikke mindst Fredericia-Middelfart Teaterforening.

Et kulturhus med fælles bar, fælles udstyr, fælles markedsføring og sæsonkatalog, måske fælles administration og på fælles udkig efter fremtidens talenter.

Annonce

Hvad med økonomien?

- Et nyt kulturhus i Fredericia vil appellere til alle generationer og i særdeleshed til unge og studerende, som også gerne skal opfatte Fredericia som en attraktiv by, mener Michael Hansen og Martin Bach Sørensen.

Om Teater Malstrøm så i givet fald skal være et egentligt kommunalt teater - eller på anden måde modtage yderligere midler end de nuværende 250.000 kroner om året plus adgang til det kommunalt ejede pakhus i Kirkestræde - har man ikke lagt sig på.

- Vi ønsker stadig et stærkt frivilligt engagement, siger teaterleder, Martin Bach Sørensen, men åbner for dialog:

- Det kan godt være, vores rolle skal være en anden end i dag.

Dracula være prøveballon?

I foråret 2021 har Teater Malstrøm premiere på forestillingen Dracula. Den lægger ifølge teatret "op til at blive spillet i en større sal, både produktionsmæssigt men også på grund af publikumspotentialet".

"Det ville være en oplagt mulighed for Teater Malstrøm at spille i Lille Sal i den nuværende teaterbygning".

"Det kræver dog, at der senest til oktober træffes en politisk beslutning, om Teater Malstrøm må benytte salen, da det vil være sidste udkald for at nå at flytte Dracula produktionen til de større rammer", pointerer teaterleder, Martin Bach Sørensen.

Teater Malstrøm kom ud af 2019 med et overskud på 100.000 kroner. Ud over det kommunale tilskud på en kvart million lever teatret af entréer. Skuespillerne arbejder uden løn, mens de professionelle såsom instruktør og syersker modtager honorar.

Annonce

Lillebror i fire år

Siden starten i 2016 har Teater Malstrøm lavet 13 produktioner, der typisk spiller 20-25 aftener hver.

For eksempel de erotiske og satiriske kabaretter burlesque, Shakespeare, teaterkoncerter med Liva Weel og David Bowies musik og familieforestillinger fra Astrid Lindgrens verden.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fredericia

Corona: Politikere holder vejret for at plejehjem og ansatte går fri - plejepersonale skal testes hver 14. dag

Debat For abonnenter

Messe C-chefen siger: Kære veganere og beefeatere, kære kronikere og kristendemokrater, kære tabere og fiskerlussing'er - tak til jer allesammen

Fredericia

Susanne har droppet Sundplejen og valgt kommunal hjælp: - Jeg havde dårligt nok lyst til at smile

Fredericia For abonnenter

Flere sager med utilfredse borgere - men Sundplejen har kun få borgere færre end da firmaet begyndte

FC Fredericia

FC-træner: Spillerne tømte energitankene, og der er ikke nok tid til at fylde dem op

Annonce