Annonce
Fredericia

Lille teater kæmper for overlevelse: Byen vil miste et vigtigt kulturtilbud

Teater Malstrøm er Fredericias frivilligt drevne teater med en håndfuld opsætninger om året i Det Bruunske Pakhus. Teatret frygter, at et tilskud på 250.000 kroner fra Fredericia Kommune bortfalder. Det vil være fatalt, anfører teatret i et høringssvar i forbindelse med budgetforhandlingerne for 2020. Her en scene fra den aktuelle kabaret om Liva Weel. Foto: Peter Leth-Larsen
Teater Malstrøm risikerer at miste tilskud på 250.000 kr. fra kommune. Sparekatalog i aktuelle forhandlinger om budget for 2020 peger på, at det kan sløjfes. Men den kvarte million er en dråbe i havet i forhold til støtten til det store Fredericia Teater, mener Malstrøm.

Fredericia: Byen vil miste et vigtigt kulturtilbud, hvis 250.000 kroner spares på Fredericias teater nummer to, Teater Malstrøm.

Det gør Teater Malstrøm opmærksom på i det høringssvar, teatret har sendt ind i forbindelse med Fredericia Kommunes igangværende budgetlægning for 2020.

Den kvarte million blev afsat af byrådet i budgettet 2019 til det frivilligt drevne teater. Det er en forening, som holder til i Det Bruunske Pakhus.

Ifølge Teater Malstrøm svarer beløbet til to procent af tilskuddet, kommunen hvert år sender afsted til det professionelle Fredericia Teater.

De 250.000 kroner figurerer imidlertid som sparemulighed i et politisk bestilt katalog, politikerne har fået fra rådhuset.

Annonce
Vi tilbyder en bred vifte af teatergenrer, man ikke kan se på Fredericia Teater. Samtidig tilbyder vi intime teateroplevelser, der adskiller sig meget fra Fredericia Teaters produkt.

Fra Teater Malstrøms høringssvar

En del af bred vifte

I Teater Malstrøms høringssvar betones det endvidere, at tilskuddet er helt nødvendigt, hvis ensemblets program for 2020 - som netop er offentliggjort - overhovedet skal kunne gennemføres.

Skuespillerne arbejder uden løn, mens fagfolk bag scenen - så som lydmænd og kostumierer - lønnes. Teater Malstrøms øvrige indtægter kommer fra billetsalg, omsætning i baren i pakhuset og medlemskontingenter.

På vegne af teatret argumenterer teaterleder Martin Bach Sørensen, at kommunalt tilskud er vigtigt:

- Ikke bare for Teater Malstrøm og det store frivillige fællesskab, der er om teatret med dets mange aktive og medlemmer, men også for Fredericia som helhed.

- Det vil gøre kulturtilbuddene i Fredericia fattigere, reducere omsætningen på spisesteder, hoteller og butikker og ikke mindst fjerne noget af det, der gør fredericianerne stolte af vores by, hvis tilskuddet bortfalder.

Vi kan noget andet

Teater Malstrøm spiller sine tre til fire årlige forestillinger cirka 75 gange. 90 procent af arbejdet på teatret udføres af frivillige. Der er cirka 70 personer involveret i hver opsætning.

- Vi tilbyder en bred vifte af teatergenrer, man ikke kan se på Fredericia Teater, kan man læse i høringssvaret:

- Samtidig tilbyder vi intime teateroplevelser, der adskiller sig meget fra Fredericia Teaters produkt.

- Vi mener ikke, det er realistisk at hæve billetpriserne, der ligger på omkring 200 kroner for voksne, når det ikke er et fuldt professionelt produkt, anføres det i den forbindelse:

- Tværtimod bliver vi rost for, at vores forestillinger gør det muligt for familier at få en god teateroplevelse til en overkommelig pris.

Måske teaterskole?

Teatret vil under alle omstændigheder gerne i dialog med Fredericia Kommune og byrådet om en udvikling af teatret, understreger Martin Bach Sørensen:

- Vi har blandt andet sendt et forslag om at oprette en privat teaterskole i Teater Malstrøm regi, der kan være med til at give byen endnu flere uddannelsestilbud og være med til at gøre Fredericia til en endnu stærkere kulturby.

Fredericia Kommune har på sin hjemmeside oprettet en portal, hvor alle kan indsende deres bidrag.

Budget 2020 skal vedtages i byrådet senest november, men den almindelige forventning er forlig i denne måned.

Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Højskoleforstander om FGU: Ny uddannelse er i udu - de unge svigtes

Læserbrev: Formand for FGU (den forberedende grunduddannelse) Hanne Pontoppidan beskriver i FGU Nyt fra august i år, hvordan rammerne for at kunne levere en god undervisning for de nye FGU-elever overhovedet ikke er i orden. FGU er den nye forberedende grunduddannelse for unge, der ikke kan komme ind på en ungdomsuddannelse. Hanne Pontoppidan beskriver, hvordan alle de nye FGU-institutioner lider under alvorlige it-problemer, som bevirker, at man ikke kan registrere eleverne eller få adgang til relevante undervisningsmaterialer. Hun beskriver, hvordan der på flere af de nye FGU-institutioner er kommet flere elever end forventet, og flere end der er plads til. Og hun gør ærligt opmærksom på, hvordan mange af de nye FGU-lærere endnu ikke aner, hvad de skal undervise i. FGU er en splinterny uddannelse fra august i år, og begyndervanskeligheder må selvfølgelig forventes. Men den aktuelle situation går ud over de unge, der i forvejen er ramt. De unge søger netop uddannelsen, fordi de har haft de svære liv og er påvirkede af uheldige oplevelser i folkeskolen. De brug for ro og ordnede forhold, så de kan vinde læringslysten tilbage. I stedet får de nu fuldstændig kaotiske forhold, ja, nogle elever bliver simpelthen sendt hjem, fordi der ikke er plads eller undervisning til dem, andre får undervisning af lærere, der er usikre på, hvad de skal. Jeg gør opmærksom på, at højskolerne, og jeg skriver fra Brande Højskole, har årelang erfaring på det her felt. Vi har faste og trygge rammer, der matcher de unge med de svære liv, og vi kan give dem den undervisning, de behøver. Vi kan sammen med FGU løfte de unge ind på en ungdomsuddannelse. Kære FGU, brug os, mens I får styr på det derhjemme. Vi er indskrevet i FGU-loven som et tilbud, lovgiverne har ønsket at FGU benytter sig af. Send de unge, der er hårdest ramt, til os, og giv dem den ro, de fortjener, mens tingene falder på plads på hjemmefronten, og kursen sættes for et nyt FGU. Højskolerne hjælper gerne til - både nu og i det videre arbejde med at gøre FGU'en til det gode alternativ, de unge fortjener.

Sydjylland For abonnenter

26,5 milliarder fordelt til sundhed, forurening og trafik: Sådan påvirker regionens budget dig

Annonce