Annonce
Fredericia

Lillebælt har det skidt - politiker vil have handling

Der er langt mellem både spisefisk og erhvervsfiskere i Lillebælt. Naturpark Lillebælt søger fonde om penge til at udforske årsagen til de manglende fisk. Løsgænger Karsten Byrgesen vil have Fredericia til at gå forrest i en samlende indsats mellem kommunerne langs Lillebælt. Arkivfoto: Peter Leth-Larsen
Alle kommunale udvalg skal tænke FN's verdensmål for klima og bæredygtighed ind i arbejdet, men løsgænger Karsten Byrgesen vil have mere konkret handling. Verdensmålet om havmiljøet bør have fuldt fokus, når Lillebælt er i ubalance.

Fredericia: Det er ikke nok at gå med et emblem med 17 forskellige farver, der symboliserer verdensmål. Der skal konkret handling på bordet, mener byrådets løsgænger Karsten Byrgesen. Mandag aften vedtog byrådet, at verdensmålene skal tænkes ind i alle politiske udvalg, og Karsten Byrgesen benyttede lejligheden til at slå et slag for verdensmål nummer 14, der handler om et sundt havmiljø.

- Vi har måske ikke et hav, men vi har Lillebælt lige uden for døren. Og det er en patient, som har det skidt. Fiskerne har forlængst slået alarm, og det bør vi lytte til og tage alvorligt, sagde Karsten Byrgesen.

Han opfordrede til at Fredericia går sammen med kommunerne langs det indre Lillebælt for at få undersøgt, hvad der er galt.

- Vi kender konsekvensen, men ikke årsagen. Vi burde gå forrest og invitere kommunerne langs den jyske og fynske kyst til et samarbejde, sagde Karsten Byrgesen.

Annonce
Vi burde have solidt fokus på verdensmål nr. 14, der handler om et sundt havmiljø. Vi har ikke et hav, men vi har Lillebælt lige uden for døren, og det er en patient, der lider.

Løsgæger Karsten Byrgesen

Er i gang

Formand for miljø- og teknikudvalget Christian Bro (S) var enig med Karsten Byrgesen i, at det er nødvendigt at få undersøgt, hvad der er årsagen til at Lillebælt er i ubalance.

- Det arbejder vi for i Naturpark Lillebælt. Vi er i gang med at finde midlerne til en undersøgelse. Vi håber at kunne gennemføre et projekt i lighed med Vejle Kommune, som har fået penge fra Veluxfonden til at få livet tilbage i fjorden. Vi har allerede fået tilsagn fra et par fonde, men mangler det sidste, sagde Christian Bro.

Han pointerede, at der i dag kan fanges små skrubber og pigvar, men at det er de store spisefisk, som ikke svømmer rundt i Lillebælt.

- Det skal vi have fundet årsagen til. Vi ved, at der er masser af krabber, så der er i hvert fald ikke tale om iltsvind i vores del, sagde Christian Bro.

Pres på Christiansborg

Det er i princippet ikke kommunerne, som sidder med ansvaret for miljøet i Lillebælt. Det er Miljøstyrelsen, konstaterede Christian Bro.

Karsten Byrgesen mente da også, at man burde lægge pres på Christiansborg-politikerne for at få afsat midler til at undersøge, hvorfor det halter i Lillebælt.

- Det er fint, at man gør noget her og der. Der er fritidsfiskere og sportsfiskere, som har fokus på problemet, men jeg synes, at der mangler det samlende træk, sagde Karsten Byrgesen.

Krabber og snegle er der rigeligt af i Lillbælt, så det udelukker at iltsvind kan være årsag til problemerne med at fange fisk. Arkivfoto: Peter Leth-Larsen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kultur

Kritiske politikere efter teater-underskud: For sen besked, for meget København, for lidt styring

Læserbrev

SF mangler stadig svar i sagen om konsulent-besparelser

Læserbrev: Fredericia Dagblad lagde 23. januar igen spalteplads til nok et indlæg omhandlende Fredericia Kommunes brug af privat konsulentfirma til besparelser på socialt udsatte og handicappede borgeres botilbud. Denne gang var det koncernchef Yelva Bjørnholdt Jensen, som på vegne af Fredericia Kommune var ude med et indlæg. Det havde dog været klædeligt, hvis det stedet havde været en formand for et af de ansvarlige udvalg som udtalte sig. I Kolding har byrådet truffet den beslutning, at man selv påtager sig ansvaret for de besparelser, som man finder nødvendige. Det har den fordel, at der alt andet lige skal findes færre penge, når der ikke skal kastes flere 100.000 kroner. efter et privat konsulentfirma som Anne Brorson Consulting. Vi må formode, at koncernchefen har afstemt sit indlæg med de politisk ansvarlige? Indlægget besvarer dog stadig ikke de spørgsmål, SF tidligere har rejst, så nu spørger vi lige igen! Mener man seriøst, at man kan spare 3,7 millioner kroner på botilbud, uden borgerne kan mærke det? Tror man på, at borgerens indsats er uændret? 3,7 millioner svarer til årslønnen for minimum 10 pædagoger eller 10 SOSU-assistenter fordelt på 13 borgere! Der mangler ligeledes stadig svar på, om de berørte borgere er orienteret om, at deres private oplysninger er blevet delt, med en privat virksomhed? Det er selvfølgeligt helt legalt og inden for lovgivningens rammer og intention at følge op på om borgeren stadig får det relevante tilbud, men det er bestemt ikke nogen ny opfindelse at holde status- og opfølgningsmøder. I de tilfælde, hvor borgere har fået det bedre, er det naturligt med en ny vurdering, som i SF's optik bør ske i et samarbejde mellem den kommunale sagsbehandler og borgeren. F.eks ved brug af det man blandt fagfolk kalder en VUM (Voksen udredningsmetode), en metode socialrådgivere og socialformidlere er uddannet til at bruge. I SF mener vi, at kommunens brug af spare-konsulenter kan begrænse borgerens retskrav på at blive partshørt, når støtten forhandles ned. Når dette uvæsen har fået lov til at brede sig, er det jo ikke, fordi der er dårlige sagsbehandlere på de sociale voksenområder. Forklaringen er snarere den underfinansiering, der er og har været over en årrække på handicap- og udsatteområdet. Det er tydeligvis ikke her, 'det historiske velfærdsløft' er faldet. I betragtning af den solide økonomi, vi efter sigende har Fredericia, bør det være muligt på ordentlig vis at finde den nødvendige finansiering til handicappede og socialt udsatte borgeres tilbud, uden der skal gå kræmmermarked i aftalerne. Vi ser stadig i forventning frem til at få svar på vores spørgsmål meget gerne fra medlemmerne fra de fra de to udvalg, som sagerne hører under. Når byrådet i Kolding kan forholde sig til problematikkerne, kan det jo ikke passe at det skal være så svært at få de ansvarlige politikkere til svare.

Danmark

Mette F: Østdanmark skal betale mere for et land i balance

Fredericia For abonnenter

Folk på sociale medier ængstelige over barbering af volden: Men eksperter er helt rolige på dyrenes vegne

Kultur

Blodrøde tal på Fredericia Teater bekymrer borgmesteren: Nyt teater i Kanalbyen sættes på pause

Annonce