Annonce
Fredericia HK

Anders Kragh Martinusen strålede, da FHK slog Århus i dramatisk kamp

Anders Kragh Martinusen scorede hele 12 mål og var drivkraften i FHK's sejr over Århus. Arkivfoto: Søren Gylling
Anders Kragh Martinusen blev dagens mand i skysovs, da FHK vandt med 36-35 over Århus Håndbold. Han scorede 12 gange, men kampen blev først afgjort helt til sidst.
Annonce

Fredericia: FHK vandt med 36-35 over Århus torsdag aften. Kampen blev ganske dramatisk og blev først afgjort i de døende sekunder.

Det blev en vanskelig første halvleg for FHK, som stort set var bagud i alle de indledende 30 minutter. Der manglede skarphed i begge ender, og da det var værst, var Århus foran med fire mål.

Dybest set var Anders Kragh Martinusen manden, der holdet FHK inde i kampen. I første halvleg scorede han ni af hjemmeholdets 17 mål og udviste enorm træfsikkerhed.

I alt blev det til 12 mål i kampen fra hans hånd.

Mod halvlegens afslutning var Århus foran med 18-14, men to lynscoringer fra hjemmeholdet sørgede for nogenlunde balance i regnskabet ved pausen. Kasper Young scorede sekunder før tid til 19-17 og dermed gik FHK i omklædningsrummet bagud men med et begrundet håb om mere.

FHK begyndte anden halvleg med at lukke hullet til ét mål, men igen trak Århus fra, og der skulle gå 40 minutter af kampen, før FHK fik kontakt. Det skete, da Kasper Young scorede til 23-23.

Derfra var kampen i balance. FHK virkede dog til at være i teten men skulle alligevel helt hen i de sidste sekunder for at sikre sig sejren. Ved stillingen 35-34 og med 30 sekunder igen, havde FHK bolden. Jesper Houmark tog timeout og satte et godt angreb op, som allestedsnærværende Anders Kragh Maertinusen scorede på i de døende sekunder. Fuldt fortjent at han fik lov til at afgøre kampen.

Han var fremragende.

Århus nåede at pynte på resultatet som halhornet lød, men FHK vandt med 36-35 og er nu i top-8.

Næste kamp spilles onsdag i Skjern.

Genlæs vores liveopdatering fra kampen her:

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Coronavirus

Live: Partier afviser regeringens forslag om øget brug af mundbind

Annonce