Fredericia: Der findes ikke nok steder i Fredericia, hvor de unge kan mødes efter skole, lave lektier eller købe en kop kaffe til SU-venlige priser, og hvor "de bare kan dumpe ind".
Det siger de unge selv, og derfor inviterede Fredericia Dagblad torsdag eftermiddag til livedebat om emnet.
- Hvad er der egentlig af tilbud til de unge?
- Kunne der tilbydes mere og i så fald i hvilken form?
- Hvad kan de unge selv gøre for at sætte fokus på problemet?
- Har vi i forvejen ikke nok tilbud?
Det er nogle af de spørgsmål, Fredericia Dagblad torsdag forsøgte at finde svaret på sammen med fem interessante deltagere i panelet.
Panelet udgjorde: Administrator af Ungdommens Hus, Belinda Andersen, Søren Pedersen, leder af ungdomsskole og fritid i Fredericia Kommune, Jesper Larsen, der blandt andet har været med til at starte både Ungdommens Hus og Den Matrikelløse Klub, Tobias Jessen Fisker, elev på Fredericia Gymnasium samt elevrådsformand på IBC, Jesper Rømer Dingemanse.