Annonce
Fredericia

Livet som julemand: Det handler om at holde liv i myten og uskylden

Oldermand hos Dansk Julemands Laug, Michael Kristensen, oplyser, at også Dansk Julemands Laug koordinerer julemænd til blandt andet velgørenhed. Foto: PR
Omkring 150 julemænd er medlem af Dansk Julemands Laug. Og livet som julemand er stærkt vanedannende.

Danmark: - Myten om julemanden skal tages alvorligt. Ellers forsvinder eventyret og uskylden.

Michael Kristensen er oldermand i Dansk Julemands Laug og dermed en slags formand for omkring 150 julemænd rundt om i Danmark.

- Vi er en sammenslutning af folk, der holder rigtig meget af jul. Altså: Rigtig meget, siger han.

Selv gik han for alvor ind i julemands-verdenen for 13-14 år siden. Så han har fuld forståelse for den dansk-amerikanske fredericianer, Dan Dorschel, og hans lyst til at agere velgørenheds-julemand i San Diego.

- Det er en rigtig god oplevelse at deltage i den slags.

Annonce

Jul på Bakken

Dansk Julemands Laug tog sin begyndelse i 1957, hvor der blev arrangeret julemands-verdenskongres på Bakken, i det nordlige København.

- Det blev startet af Professor Tribini. Han var gøgler, og der er måske et slægtskab mellem julemand-sjælen og gøgler-sjælen. Det handler i begge tilfælde om at gøre folk glade og optræde i en rolle og en myte, siger Michael Kristensen.

Verdenskongressen finder sted i juli og tiltrækker hvert år omkring 200 julemænd fra 15-16 lande. I nogle dage hygger og erfaringsudveksler de til den hel store julemedalje.

Kan jul efter din mening starte for tidligt?

- Ja, det kan godt nå at blive for meget, hvis man starter alt for tidligt med julemusik og julepynt. Og det er ærgerligt, når det bliver for meget. Efter min mening er det en god idé først at gå i gang midt i november, siger de danske julemænds oldermand.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

I stedet for en ny bro skal der anlægges en ny sti på Den gamle Lillebæltsbro

Læserbrev: Det er helt forkerte betragtninger, der ligger til grund, når der lægges op til en ny Ny Lillebæltsbro og dermed til yderligere at lægge beslag på naturværdier til fordel for gigantiske bro- og vejprojekter på bekostning af reel livskvalitet. Hvor bliver klimaudfordringerne af i denne debat? Der går desværre fortsat alt for megen monumentalisme og "se-mig-her-projekter" i politikerne: "Se JEG har været. De bygger et monument for mig". Grøn Kultur Danmark anbefaler, at der i stedet sættes fokus på kvalitet frem for kvantitet - livskvalitet frem for vækst. Og det ud fra den simple betragtning, at det er vi nødt til, hvis menneskeheden skal overleve blot et par generationer endnu. "Det er", med Steen Hildebrandts ord (professor emeritus og adjungeret professor, red.), "ikke længere nok med en retningsændring. Det er nødvendigt med en total reorganisering af det samfund, den vestlige verden har indrettet sig på." Grøn Kultur Danmark anbefaler, at der tænkes mere i mindre, simplere og nærværende projekter. Vi bliver nødt til at skære ned på vores forbrug, slagte den hellige ko "vækst", fjerne pseudoarbejde, nedsætte arbejdstiden og fordele arbejdet på alle ressourcekompetencer som et skridt i en ny retning og tankegang. Grøn Kultur Danmark anbefaler, at der som led i en ny strategi i stedet for overvejelser om en ny broforbindelse anlægges en ny sti på Den gamle Lillebæltsbro, vel vidende at den ikke væsentligt vil kunne aflaste fremtidens forventede trafikstigning. Det skal den heller ikke: Den trafikstigning skal vi helt undgå at skabe. Giv dig tid. Brug din cykel, gå, benyt toget og nyd samvær med nye mennesker og vær med til at højne fysisk og psykisk folkesundhed.

112

Politiet har sikret overvågning efter røveri i lokal brugs: - Vi vil gerne høre fra borgerne

Annonce