x
Annonce
Erhverv

Livsstilsbutik i Gothersgade er klar til åbning: Torsdag slår butikken Wiberg dørene op

Johanne Wiberg og datteren Mathilde Wiberg glæder sig til at byde kunderne på en espresso, når butikken åbner klokken 10. Foto: Gustav Roesbjerg Pedersen
Indehaver glæder sig til at tage imod de første kunder.

Fredericia: Ventetiden er snart ovre for Johanne Wiberg, som torsdag 27. februar klokken 10 åbner butikken Wiberg. Anderledes forholder det sig med forberedelserne til den kommende forretning, der forhandler interiør og brugskunst i Gothersgade 35.

Håndværkerne færdiggjorde arbejdet med lokalet i sidste uge, og hen over weekenden har Johanne Wiberg knoklet for at gøre butikken klar til kunderne – godt hjulpet på vej af arbejdsomme hænder fra familie og venner.

- Jeg glæder mig meget til at se, hvad fredericianerne synes om butikken, konstaterer Johanne Wiberg.

Annonce

Jeg vil gøre et stort nummer ud af at pakke gaver ind og have en god relation til kunderne, så de også synes, det er hyggeligt at komme ind i butikken.

Johanne Wiberg, indehaver Wiberg

Stolt datter

Johanne Wiberg kommer til at stå i spidsen for forretningen, men ved sin side får hun hjælp fra datteren Mathilde Wiberg, som skal arbejde i butikken ved siden af studiet til kropsterapeut.

Og stoltheden over sin mor lyser ud af Mathilde Wiberg, som også har været en del af forberedelserne inden åbningen.

- Jeg synes, hun er sej, og det er fedt, at hun springer ud i det. Selvfølgelig har hun været lidt presset, for der er mange praktiske ting, der skal styr på, men jeg synes virkelig, at hun har holdt hovedet koldt, siger Mathilde Wiberg, der har arvet sin mors interesse for interiør og boligindretning.

Kvalitet og bæredygtighed

Det bliver dog primært Johanne Wiberg, som kunder kommer til at møde i forretningen. Den skal skille sig ud med unika, der kun forhandles hos hende blandt de fredericianske butikker. Og så bliver værdier såsom bæredygtighed og kvalitet butikkens kendetegn.

- Det er ikke så meget et spørgsmål om prisen, men det handler om, at produkterne er lavet med omtanke. Det gælder også arbejdsforholdene for de personer, som fremstiller det, vi sælger i butikken, siger Johanne Wiberg og tilføjer, at de fleste af produkterne er Gots-certificerede, hvilket betydet, at der er sikret en miljømæssig og social ansvarlig produktion.

Butikken kommer derfor heller ikke til at køre med store rabatter. Hellere købe lidt, men godt, lyder parolen. Det er dog ikke ensbetydende med, at man ikke kan gøre sig et scoop blandt varerne på hylderne.

- Folk skal komme her, fordi de har lyst til at se, hvad butikken kan byde på, og så skal de have en god oplevelse, når de kommer herind. Jeg vil gøre et stort nummer ud af at pakke gaver ind og have en god relation til kunderne, så de også synes, det er hyggeligt at komme ind i butikken, siger Johanne Wiberg.

Når butikken åbner torsdag 27. februar, byder hun kunderne på en espresso. Butikkens åbningstider kommer til at følge resten af gågadens butikker: Hverdage 10-17.30, fredage 10-18 og lørdage 10-14.

Butikken sælger brugskunst og interiør. Foto: Gustav Roesbjerg Pedersen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fredericia

Rolig genåbning af genbrugsplads: Bommen gik op - trailerne blev tømt

Annonce