Annonce
112

Lokal bilist i kritisk tilstand: Kørte op i tankbil

Arkivfoto: Palle Herløv
Varevogn ramte tankbil på E20 ved Taulov. Føreren er fra lokalområdet, oplyser politiet. Redningsmandskab måtte klippe ham fri.

Fredericia: Det er en 46-årig mand fra lokalområdet, som er kommet alvorligt til skade ved ulykken på Østjyske Motorvej ved Taulov mandag morgen.

Det oplyser vagtchef, Lars Grønlund, Sydøstjyllands Politi, ved 08-tiden:

- Vi har endnu ikke hørt nyt fra sygehuset, men vi betegner hans tilstand som kritisk.

Bilist klippet fri

Trekantbrand blev også kaldt til ulykkestedet, og de blev i første omgang sendt i den forkerte retning. De første GPS-koordinater sendte brandvæsenet i vestgående retning ad E20 mod Kolding, men uheldet var sket i vestgående retning på E45.

Manden, der i sin varebil kort før klokken fem kørte op i en tankvogn indeholdende bitamin, som er et flydende asfaltprodukt, skulle klippes fri fra bilen, da han sad fastklemt. Det oplyser indsatsleder fra Trekantbrand, Christina Fischer. Lægen på stedet gav besked om, at det skulle ske hurtigt.

- Lægen giver melding om, hvorvidt det skal ske skånsomt eller hurtigt. Her var meldingen, at han skulle ud hurtigst muligt. Det var ingen skønhedskonkurrence, vi stillede op til, og det behøvede ikke være pænt. Bare det gik hurtigt, siger Christina Fisher.

Den tilskadekomne mand blev af brandvæsenet klippet fri omkring klokken seks, og Trekantbrand skulle derudover også have klippet kofangeren af tankvognen, så den kunne komme videre. Indsatslederen fortæller, at det var tydeligt, at "der havde været kraft på", da manden ramte tankvognen, som der heldigvis ikke gik hul på.

Kø opløst

Motorvejen var fra klokken cirka 07.00 atter farbar i begge retninger. De køer, der dannede sig på både E20 ved ulykkesstedet ved afkørsel 60B Taulov Nord og på den gamle landevej mellem Fredericia og Vejle – som mange benyttede som omvej - er opløst igen.

Det fortæller vagthavende, Brit Osted Nielsen, Vejdirektoratet.

Også på motortrafikvejen mellem Fredericia og Vejle var der kø for enden, hvor motortrafikvejen i et lyskryds tilslutter sig Fredericiavej.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
FC Fredericia

Minut for minut: FC Fredericia havde masser af chancer - men tabte alligevel til gæsterne fra Amager

Annonce