Annonce
Fredericia

Lokal entreprenørvirksomhed sikrer sig fast arbejde på raffinaderiet: Skal ansætte flere medarbejdere

CJ A/S har vundet en servicekontrakt på raffinaderiet. Arkivfoto: Peter Leth-Larsen
CJ A/S går på udkig efter otte-12 nye medarbejdere. Virksomheden skal fremover hjælpe med det daglige vedligehold på Shell-raffinaderiet.
Annonce

Fredericia: Den lokale entreprenør CJ A/S skal på jagt efter nye medarbejdere, efter virksomheden har vundet en rammeaftale på Shell-raffinaderiet i Fredericia.

Den nye kontrakt, der løber over fem år, indebærer, at virksomheden på fast basis skal bidrage med serviceopgaver. Det gælder blandt andet den daglige drift i forbindelse med rørledninger, grønne arealer og vinterbekæmpelse. Samtidig får virksomheden både en projekt- og spildafdeling.

- Vi er rigtig glade for opgaven i vores egen hjemby, der skaber basis for en del nye ansættelser til spændende anlægs- og servicearbejde med langtidsperspektiv, siger Jonathan Smetana, der er vicedirektør i CJ A/S, i en pressemeddelelse.

- På raffinaderiet har vi fået en aftale, hvor vi bliver helt integreret i det daglige arbejde, og hvor vi med vores faglighed skal sikre, at det daglige vedligehold kan struktureres, så der skabes det bedste resultat for Shells daglige drift, siger afdelingslederen for service- og tankanlæg hos CJ A/S, Morten Hestbæk.

CJ A/S forventer at skulle ansætte otte-12 faglærte og ufaglærte medarbejdere til arbejdet på raffinaderiet. Det er dog ikke første gang, at virksomheden løser opgaver på raffinaderiet.

- Vi har i gennem flere år været entreprenør og haft vores daglige gang derude, men ikke på rammeaftale. Det har mere været på projektbasis, vi har fået lov til at byde ind, fortæller Morten Hestbæk til Fredericia Dagblad.


Vi er rigtig glade for opgaven i vores egen hjemby, der skaber basis for en del nye ansættelser til spændende anlægs- og servicearbejde med langtidsperspektiv.

Morten Hestbæk, afdelingsleder CJ A/S


CJ A/S har i forvejen en langvarig rammeaftale på Equinor-raffinaderiet i Kalundborg.

I Fredericia overtager virksomheden opgaven på Shell-raffinaderiet efter Per Aarsleff A/S.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fredericia

Materiale fra Hizb ut Tahrir delt ud i Korskærparken - angriber integrationsminister

Fredericia

Halvfarlig plet i Fredericia skal viskes ud: Rema 1000 søger om ny adgangsvej

Danmark

Få overblikket: Må man ikke længere invitere 12 familiemedlemmer til 50-års fødselsdag?

Fredericia For abonnenter

Sådan vil Rema 1000 og kommune rette op på småkaos på Egeskovvej: Også slut med lastbiler på tværs

Fredericia

Dagens coronatal fra Fredericia: En 50-59-årig smittet føjet til statistikken

Annonce