Annonce
Danmark

Folketingskandidat har droppet EU-stof under valgkamp: Der er ikke stemmer i det

Udenrigsstof er på Malte Larsens (S) minusliste i løbet af valgkampen. Stoffet kan ikke i tilstrækkelig grad vinkles på Randers og omegn, hvor han håber at blive valg, siger han. Arkivfoto: Annelene Petersen
Den lokale folketingskandidat Malte Larsen (S) fra Østjylland har droppet EU-stof i sin valgkamp, fordi der ikke er stemmer i det. EU er generelt ikke det mest eftertragtede stofområde på Christiansborg, vurderer det mangeårige folketingsmedlem og kandidat til Europa-Parlamentet Søren Gade (V).

Valgkamp: Som medier ved vi, at EU-stof er vigtigt. Men vi ved også, at det ikke er en læsermagnet, og derfor skriver vi måske ikke helt så meget om det, som vi burde.

Præcis det samme gør sig gældende for socialdemokraternes Malte Larsen. Han har været midlertidigt folketingsmedlem for partiet i Østjyllands Storkreds fra januar 2019 til maj, hvor han blandt andet har siddet i Europaudvalget. Her er han ikke dukket op til et eneste udvalgsmøde, viser avisen Danmarks gennemgang af samtlige mødereferater siden 1. januar 2018.

Han indrømmer, at det skyldes, at han har fuldt fokus på sin egen valgkamp. Ved seneste folketingsvalg i 2015 blev døren smækket lige for næsen af ham, idet socialdemokraterne fik syv mandater i Østjyllands Storkreds, og han selv endte som nummer otte.

- Jeg bruger al min energi på at blive valgt. Udenrigsstof er på min minusliste, for det har ikke kunnet give en eneste Randers-vinkel, siger Malte Larsen og fortæller, at han i stedet har haft fokus på sager, der kan vinkles på Randers og omegn, hvor han håber at blive valgt. Det gælder eksempelvis emner som landdistrikter, nedlæggelser af uddannelser og besparelser på offentlig transport.

Du ikke bliver valgt på at føre EU-politik. Det er ikke det, der afgør valget, når først det hele kommer til at handle om udlændinge og pension.

Søren Gade (V), folketingsmedlem og kandidat til EU-valget

EU-stof nedprioriteres

Det mangeårige folketingsmedlem og forhenværende forsvarsminister Søren Gade (V) vurderer, at EU-stoffet generelt ikke er det mest eftertragtede på Christiansborg. Lige nu kæmper han om en plads i Europa-Parlamentet, og så fylder EU selvsagt en del. Men det er altså langtfra tilfældet hos ikke bare Malte Larsen, men en række af hans kolleger, der parallelt med ham fører valgkamp til Folketinget.

- Folketingspolitikere anerkender betydningen af EU. Men én ting er det, man siger med munden, end anden ting er det, man ved i hjernen: Du ikke bliver valgt på at føre EU-politik. Det er ikke det, der afgør valget, når først det hele kommer til at handle om udlændinge og pension, siger han.

Selv har Søren Gade som nuværende medlem af Europaudvalget kun været til et enkelt udvalgsmøde. Han mener, at man bør overveje at lægge EU-politikken ud i de enkelte fagudvalg, fordi de fleste områder enten er direkte eller inddirekte er påvirket af det, der foregår i EU.

- Ved at flytte det ud kan man måske få en større interesse, fordi man får det ind som en mere naturlig del af Folketingets arbejde. Alle vil sige, at de gerne vil være med til at fylde noget mere, men det er så utrolig svært.

Ifølge Søren Gade ligger der også en helt lavpraktisk forklaring på, at EU-stoffet i Folketinget ikke nødvendigvis har karakter af fluepapir.

- Møderne ligger typisk sent fredag. Mange vil gerne hjem til spisetid. Omvendt er der mange rejser, og det er forbundet med prestige, fordi man er med til at give ministeren et mandat.

Hamrende effektivt

Malte Larsen understreger, at han generelt er åben over for at beskæftige sig med EU.

- Jeg ville ikke være afvisende over for at være formand for Europaudvalget eller have det som ordførerskab i partiet. Et ordførerskab giver synlighed, og det er vi altid interesserede i, siger han.

En række medlemmer af Europaudvalget, som avisen Danmark har talt med, afviser, at Europaudvalget ikke er eftertragtet på Christiansborg. De påpeger dog, at det er meget tungt stof, som tager meget tid.

- En plads i Europaudvalget er ikke noget, jeg vil undgå. Tværtimod mener jeg at have alle forudsætninger for at bidrage med input konstruktivt. Det er alene et planlægnings- og tidsmæssigt spørgsmål, lyder det eksempelvis fra Mette Reissmann (S), mens Dansk Folkepartis Karina Due erkender, at det måske ikke er "det mest sexede udvalg"

- Men det er absolut et af de vigtigste, siger hun.

Folketingets Europaudvalg

  • Folketinget har en række udvalg med hver sit arbejdsområde. Det være sig eksempelvis sundhed og uddannelse.
  • Udvalgene forbereder de beslutninger, som Folketinget træffer i folketingssalen.
  • Europaudvalget er det eneste udvalg, som offentligheden kan følge live på nettet, og som fører åbne referater.
  • Det skyldes, at det adskiller sig fra de andre udvalg på en række punkter.
  • Europaudvalgets hovedopgave er at kontrollere den danske regerings EU-politik.
  • Det betyder, at Europaudvalget diskuterer EU-sager og giver forhandlingsmandat til de danske ministre, når de skal forhandle på Danmarks
    vegne i EU’s Ministerråd i Bruxelles.
Annonce
Forsiden netop nu
Udland For abonnenter

Domstol får Johnson til at ligne en politisk amatør

Hvert eneste ord i den skotske kendelse lander som et udæmpet slag på en gongong. For nu har den britiske premierminister, Boris Johnson, domstolenes ord for at have vildledt dronningen, løjet for hende og givet hende et "ulovligt råd" og for lovstridigt at have hjemsendt det britiske parlament. Selv for en mand, som på rekordtid er blevet dyppet i nederlag og rullet i faneflugt, er det et 180 graders cirkelspark. For hvis afgørelsen fra den skotske højesteret står ved magt, har Boris Johnson de facto politisk misbrugt sit embede. På tirsdag går sagen til den britiske højesteret, som skal træffe den endelige afgørelse. Her er konflikten i en nøddeskal: Boris Johnson suspenderede mandag parlamentet for at begynde på en ny samling, og det er i sig selv ikke ulovligt. Den daværende samling var den længste samling i 400 år, og derfor gik premierministeren til dronningen og bad hende formelt hjemsende parlamentet og indkalde til en ny samling. Men her er så problemet: En suspendering sker normalt på et passende tidspunkt, og den er kortvarig. Boris Johnsons suspendering sker midt i den alvorligste britiske krise siden Suez-krisen i 1956, og den strækker sig over fem uger. Ydermere indikerer interne regeringsdokumenter, at motivationen er politisk og handler om, at parlamentet skal blande sig uden om regeringens brexit-politik og ikke føre tilsyn med regeringen, som det hedder i den skotske retsafgørelse. Derfor er Johnsons handling "ulovlig" og en "klar overtrædelse af de almindeligt accepterede regler for offentlige myndigheders adfærd", hedder det. Hvilken konsekvens får det? Juridisk venter vi stadig på den endelige afgørelse fra den britiske højesteret og dermed den endelige afgørelse af, om Boris Johnsons hjemsendelse af parlamentet er ulovlig og skal annulleres. Men politisk er skaden sket, for den føjer sig til billedet af en premierminister og hans chefrådgiver, som forveksler magten med et rænkespil i en politisk ungdomsorganisation. Suspenderingen af parlamentet var angiveligt tænkt som et magtpolitisk supergreb, udtænkt af Johnsons chefrådgiver, Dominic Cummings, og parlamentsminister Jacob Rees-Mogg, og den ville sætte parlamentet skakmat. Men i stedet blev det et strategisk dosmertræk, en hybris, der i militærhistorien tåler sammenligning med massakrene ved Little Big Horn og Gallipoli. For magtgrebet samlede alle kritikere i parlamentet, som på lyntid gennemførte en lov, der forhindrer et hårdt brexit; det førte til et konservativt oprør, som endte med 22 afhoppere eller ekskluderede; det gav Johnson seks nederlag ud af seks afstemninger i parlamentet, udraderede hans flertal og førte til et forfatningsopgør for domstolene. Det er politisk skade, der allerede er sket, og som giver Johnson-regeringen et skær af amatørscenen i Tønder, og hvis højesteretsafgørelsen i næste uge også går ham imod - så er den politiske fiasko komplet.

Annonce