Annonce
Fredericia

Lokal musiker vinder pris for sit arbejde i Fredericia

Jazzmusiker Nana Pi vandt torsdag aften "P8 Jazz Prisen 2020 – Årets Ildsjæl". Foto: Søren Gylling
Torsdag aften modtog musikeren Nana Pi Aabo Larsen prisen som "Årets Ildsjæl". Det skete til Danish Music Awards Jazz.

Fredericia/København: Der var lokalt islæt blandt vinderne, da Danish Music Awards Jazz 2020 torsdag aften fandt sted i Bremen Teater. "P8 Jazz Prisen 2020 – Årets Ildsjæl" gik nemlig til musikeren Nana Pi Aabo Larsen.

Prisen får hun blandt andet for sit arbejde på Den Kreative Skole og Den Kreative Aftenskole i Fredericia, hvor hun underviser i saxofon og improvisation.

Derudover står hun i front for sommerarrangementet Impro Camp, der afvikles i Fredericia for unge musikere fra hele verden, der er nysgerrige på at improvisere i musikken.

Annonce

Lever og ånder for musik

Det var P8 Jazz-vært Stine Danving fra programmet ’Jazzoom’, der overrakte prisen på jazzredaktionens vegne. Radioværten fremhævede blandt andet lytternomineringen, P8 Jazz modtog, da man opfordrede lytterne til at komme med forslag til ’Årets Ildsjæl’. Her lød det:

"Nana Pi Aabo Larsen lever og ånder for musikken! Som initiativtager, arrangør og afvikler har hun gjort en kæmpe forskel i Fredericias musikmiljø på tværs af generationer."

Nana Pi Aabo Larsen

Født i år 1983 i Fredericia. Bor i København med sin kæreste.

Har udover sin kandidatgrad fra jazzlinjen ved musikkonservatoriet i Malmø en HF-uddannelse og en uddannelse som massør.

Nana Pi Aabo Larsen er saxofonist og spiller tenor-saxofon.

Forud for prisuddelingen har Nana Pi Aabo Larsen sagt til Fredericia Dagblad, at hun var overvældet og beæret over nomineringen, der nu har vist sig også at føre til en pris.

- Nomineringen er stor nok i sig selv, men jeg håber, at den giver mulighed for at fortælle lidt om mit arbejde og sætte fokus på jazzen, sagde Nana Pi Aabo Larsen dengang.

De to andre nominerede til "P8 Jazz Prisen 2020 – Årets Ildsjæl" var Kenneth Dahl og Charlotte Bertelsen. Sidste år gik prisen ligeledes til en musiker i Trekantområdet, da Karsten Bech, der er initiativtager til  "Jazz i Trekanten", vandt.

Med prisen følger æren.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Fredericia

Forvaltning slår fast: Politikerne har sagt ja til ny daginstitution i Madsby - hvis det er muligt

Fredericia

Fem nye smittede: Men snart er 10 procent af alle i Fredericia i gang med vaccinering

Annonce