Annonce
Erhverv

Lokal SF'er hev i bremsen på Posthusgrunden: 'Jeg gør det ikke for at drille i 11. time'

Byrådspolitiker for SF Morten Kristensen fik travlt, da han torsdag læste, at Folketingets Finansudvalg dagen efter skulle afgøre, om Banedanmark må sælge arealet ved Gammelhavn til NPV. Det lokale byrådsmedlem er blandt modstanderne af NPV's projekt, og hans sprørgsmål har sendt afgørelsen i Finansudvalget til hjørne. Arkivfoto: Mette Mørk
Folketingets Finansudvalg udskød i sidste uge sagen om Banedanmarks salg ved Gammelhavn. Spørgsmålet til ministeren kom fra et folketingsmedlem - men var reelt stillet af SF's lokale byrådsmedlem i Vejle.

Vejle: SF's lokale byrådsmedlem Morten Kristensen fik travlt, da han torsdag morgen læste på Vafo.dk, at Folketingets Finansudvalg samme eftermiddag skulle behandle sagen om Banedanmarks salg af jord ved Gammelhavn til udviklingsselskabet NPV A/S.

Kort før udvalgsmødet tikkede der tre spørgsmål ind til transportminister Benny Engelbrecht (S) om den omdiskuterede jordhandel i Vejle.

De tre spørgsmål var stillet af SF's medlem i Finansudvalget, Jacob Mark, og udskød udvalgets behandling af sagen, indtil ministeren har besvaret de tre spørgsmål.

Annonce

I realiteten er afsenderen af spørgsmålene slet ikke Jacob Mark, men hans partifælle i Vejle Byråd, Morten Kristensen.

Mangler svar i sagen

- Det er rigtigt, at spørgsmålene er stillet på min foranledning. Da jeg læste, at sagen skulle behandles i Finansudvalget, tog jeg kontakt til Jacob Mark, for jeg synes, at der mangler noget i sagen. Vi skrev sammen frem og tilbage med det formål at få ting i sagen uddybet, og derfor blev spørgsmålene stillet, fortæller Morten Kristensen.

Et af de tre spørgsmål til ministeren går på, om der er igangværende klagesager vedrørende Vejle kommunes planer for anvendelse af grunden.

Gammelhavn bør afvente Billundbanens skæbne

SF's byrådsmedlem Morten Kristensen har via sin partifælle på Christiansborg, Jacob Mark, også stillet spørgsmål til, om arealerne ved Gammelhavn med fordel kan indgå i forbindelse med en kommende Billundbane.

Morten Kristensen mener, at handlerne på Gammelhavn må afvente, indtil det er afgjort, om en Billundbane og andre dele af folketingsforliget om Togfonden skal realiseres eller er endelig forkastet.

Spørgsmål: Men er det rimeligt, at byudviklingen i Vejle Midtby må ligge stille, indtil det engang er afklaret, om der skal anlægges en bane til Billund eller ej. Det kan tage mange år?

- Jeg har ikke noget problem med, at byudviklingen må vente. Man er nødt til at afvente et forlig, der er indgået i Folketinget. Hvis man ikke kan vente, må man lave et nyt og mindre projekt, hvor der ikke går ind vej ind over arealet, siger Morten Kristensen.

Det ser Morten Kristensen som et helt centralt spørgsmål i den langstrakte byudviklingssag, da daværende transportminister Hans Christian Schmidt (V) i 2016 i et svar til Karsten Hønge (SF) understregede, at et salg var betinget af, at lokalplanen var upåklaget.

Annonce

Skal afvente klageafgørelse

Det mener den lokale SF'er ikke er tilfældet.

For hans søn, Kåre Spangsberg, har på vegne af en beboer på Gammelhavn, Preben Hanghøj, klaget over den såkaldte §25-tilladelse efter miljøvurderingsloven, som Vejle Kommune gav projektet ved Gammelhavn i december.

Posthusgrunden ved Gammelhavn består af tre grundstykker, der tilhører henholdsvis PostNord, DSB og Banedanmark. Arkivfoto

Morten Kristensen understreger, at han - trods den familiære forbindelse - intet har med klagen at gøre. Men lokalpolitikeren mener, at den gør det umuligt for Finansudvalget at godkende handlen, så længe klagesagen ikke er afgjort.


Det handler ikke om at drille i 11. time, for jeg har hele tiden sagt, at handlen ikke kan gennemføres, så længe tingene ikke er afklarede.

Morten Kristensen (SF), byrådsmedlem


For at realisere byggeprojektet ved Gammelhavn har NPV indgået betingede købsaftaler for tre arealer, der ejes af henholdsvis PostNord, DSB og Banedanmark.

Annonce

Tingene hænger sammen

I brevet fra Hans Christian Schmidt fremgår det, at det er salget af DSB's ejendom, der er afhængig af en upåklaget lokalplan.

Derfor har den daværende ministers formulering vel heller ikke betydning for Finansudvalgets godkendelse af NPV's handel med Banedanmark?

- Det vil jeg stadig mene, for jeg læser ministerens svar som en samlet enhed, der gælder for alle handlerne. Tingene hænger sammen. Jeg har blot henvist til, om der er klagesager, og så må andre tolke, om det er tilstrækkeligt afklaret, siger Morten Kristensen.

Den aktuelle klage går ikke på lokalplanen, men på miljøvurderingstilladelsen. Så er lokalplanen vel upåklaget?

- Det er jeg ikke sikker på, da det hele hænger sammen . Men det kan jeg ikke afgøre. Det må juraen tolke, siger Morten Kristensen.

Annonce

Vil gerne bremse projektet

Når du stiller disse spørgsmål, handler det så reelt ikke om at drille i 11. time og forhale handlen på Posthusgrunden?

- Det handler ikke om at drille i 11. time, for jeg har hele tiden sagt, at handlen ikke kan gennemføres, så længe tingene ikke er afklarede. Derfor håber jeg, at mine spørgsmål får transportministeren til at konkludere, at arealet ikke kan sælges på nuværende tidspunkt, siger den lokale SF'er.

Han lægger dog ikke skjul på, at hans mål er at få bremset NPV's omdiskuterede byggeprojekt ved Gammelhavn og få et andet byggeprojekt i spil på den centrale grund.

- Det har været formålet lige fra starten, siger han.

Annonce
Fredericia

Tag kandidattesten her

Fredericia For abonnenter

Den nye Lucullus rykker nærmere på sin åbningsdag: Ansættelserne er i gang

Trafik og politi

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Danmark

Lørdagens coronatal: Igen over 1200 testet positiv

Annonce
Annonce
Annonce
Fredericia

Efter Bjerregaard-sag: Forstå, hvorfor et nederlag i Fredericia vil gøre særligt ondt på Socialdemokratiet

FC Fredericia For abonnenter

FC Fredericia kom hjem fra Esbjerg med mere end tre point: Nu kan det ikke gå galt

Alarm 112

Lys i voldgraven udløste stor-alarm - dykkere gennemsøgte koldt vand men fandt kun lygte

Fredericia

Reaktioner efter meningsmåling: Træls start for vagthund, borgmester har misundelige kolleger, og K jagter tredobling

FC Fredericia

Træner Michael Hansen savnede mod og beslutsomhed: Det kom, og så tog FC Fredericia tre point med hjem fra Esbjerg

Middelfart For abonnenter

Padelcenter i Middelfart tæt på åbning: Spil på to udendørs baner til halv pris den første måned

Erhverv

Lizette Risgaard: Kommuner og regioner skal bruge vores penge ordentligt

Trafik og politi

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Alarm 112

Ser du en valgplakat hænge her, må du anmelde det: Her er oversigten over ulovlige valgplakater

KANDIDATTEST

Ved du hvem, du vil stemme på? Tag kandidattesten her

Fredericia For abonnenter

Her er ugens bolighandler i Fredericia

FC Fredericia For abonnenter

Det var solidt mere end prangende: En enkelt FC Fredericia-spiller stak dog ud

FC Fredericia

Se videoanalyse og højdepunkter: FC Fredericia sled sig tilbage og til dramatisk sejr - sejrsmålet scoret næsten fem minutter inde i tillægstiden

Annonce