Annonce
Læserbrev

Lokaldebat: Genåbning - tvivl skal komme børn og personale til gode

Annonce

Lokaldebat: Vi står en situation hvor Danmark har været lukket i en måned - en helt rigtig beslutning. Men nu er genåbning under vejs, hvor 15. april er datoen for åbning af blandt andet skoler og børnehaver. Der er dog skabt usikkerhed med forskellige meldinger om håndteringen. Vores håb er, at der lokalt tages ekstra store hensyn, så børn og personale ikke møder en hverdag med tvivl for helbred eller sikkerhed.

Der bør være rigeligt med personaleressourcer til at håndtere hygiejne, der bør være rigeligt med plads - hvilket kan blive udfordrende for skoler uden overbygning, da disse ikke har ekstra plads til situationen.

Vores lokale børnehaver og skoler bør derfor ikke per automatik åbne 15. april - kun, hvis der er taget alle forholdsregler i forhold til Sundhedsstyrelsens vejledninger, at personalet er godt dækket ind, og at der er de rette lokaler - eventuelt ved at tilkøbe pavilloner, ekstra toiletter og håndvaske med videre.

Samtidig bør forældre have retten til at holde selv raske børn hjemme i dage efter d. 15. april, hvis de føler tvivl om situationen.

Håbet er en kontrolleret genåbning, hvor tvivlen ikke nager hos hverken børn, forældre eller personale.

"Samtidig bør forældre have retten til at holde selv raske børn hjemme i dage efter d. 15. april, hvis de føler tvivl om situationen." Sådan skriver Paw Nielsen fra Enhedslisten og Mikkel Dragmose-Hansen fra SF i et læserbrev om genåbningen af skoler og daginstitutioner. Arkivfotos.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce