Annonce
Middelfart

Lokaldebat: Jeg hilser Peter Juul Hansens ideer velkomne

Brobygning Middelfart og Nordisk Kapitalraad med henholdsvis Lene Lawaetz og Jan Hinnerskov i spidsen, har oprettet en udviklingsfond, som skal hjælpe nystartede butikker i Middelfart med at komme godt i gang, udvikle nye forretningskoncepter og i det hele taget få sat fut i butikslivet i byen. Foto: Peter Leth-Larsen

I Fyens Stiftstidende og på fyens.dk er tømrermester Peter Juul Hansen citeret for en perlerække af gode ideer til nye typer forretninger i gågaden. Peter Juul er tillige udlejer for den spændende nye butik, Minikartellet, som han også fremhæver. Og ja, det er netop den slags kreativitet og forståelse for forretningsudvikling, som vi skal have meget mere af i Middelfart. Jeg vil derfor gerne kvittere for indsparkene og fortsætte dialogen sammen med alle de gode kræfter, som er med til at skabe bæredygtige butiks- og forretningskoncepter, så fx gågaden opleves levende af borgerne og turisterne. Personligt tror jeg, at nogle typer forretningsdrivende i fremtiden vil opleve at skulle gentænke deres koncept med nogle års mellemrum.

Dette nye vilkår skal vi kunne hjælpe dem med. Det kan være, at flere butikker skal gå sammen om ét lejemål, dele ansættelser eller leje hjørner ud til de allermest spæde forretningsideer, så de kan blive trykprøvet. Også eksisterende forretninger kan gå til os for ideer og sparring til at justere deres nuværende koncept eller finde deres fremtidige forretningskoncept.

Jeg støtter ideen om en erhvervsfond, MiddelfartErhvervsInvest, fordi det er nødvendigt for at tiltrække nye og spændende butikskoncepter. Det er ikke et mål, at de skal have en fest på andres regning til kassen er tom. De skal i arbejdstøjet i hidtil uset grad. De skal opdage Middelfart som et attraktivt sted, hvor de kan få sparring og viden til at kvalificere deres ide og gøre den bæredygtig, hvis den ikke er det fra start. De dygtigste iværksættere og forretningsdrivende forventer af os, at vi dræber de dårlige ideer og indgyder dem mod på at gå videre i den rigtige retning. Det er vi i Brobygning Middelfart i fuld gang med, og jeg håber, at vi kan gøre det i fællesskab med dig, Peter Juul. Der er brug for dit engagement.

Hvis alle gode kræfter er dygtige sammen, kan huslejerne måske endda holde niveau eller stige – men før det skal vi blive klogere på, hvordan fremtidens bæredygtige butikskoncepter ser ud.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sydjylland For abonnenter

26,5 milliarder fordelt til sundhed, forurening og trafik: Sådan påvirker regionens budget dig

Annonce