Annonce
Debat

Lokaldebat om budget2020: Vi har brug for bump, chikaner, overvågning eller andet

Lokaldebat: Jeg bor i Balslev, lige i krydset ud til vejen Middelfart/Ejby to kilometer fra Ejby.

Hver dag oplever vi, at der køres alt for stærkt gennem vores lille by, især bilister fra Middelfart-siden kører med høj fart igennem. Der er byskilte på begge sider af byen, hvilket betyder, at man kun må køre 50 kilometer i timen, men dette bliver slet ikke respekteret. Kommunen har også sat 60 kilometer-skilte op fra Balslev og ind til Ejby. Heller ikke dette bliver respekteret.

Det fylder rigtig meget for os herude på landet, at vi hver dag skal frygte trafikken. Bilerne raser forbi vores hoveddør, og det er med bævende hjerte, vi sender børn og unge afsted på cykel. Vi har brug for, at der bliver etableret trafikdæmpende tiltag – bump, chikaner, overvågning eller andet.

Eksempelvis kunne vi bruge stærekasser ved indkørslen til byen – hvad mon det ville koste?

Mit forslag til budgettet er, at trafikdæmpende tiltag opprioriteres – at der sættes (mange) flere penge af til dette, så vi kan opleve at trafiksikkerheden tages alvorligt. At der lægges vægt på trafik-tryghed for alle borgere i kommunen.

Annonce
Mere fokus på trafikdæmpende tiltag på budgettet mener denne læserbrevsskribent. Arkivfoto: Michael Bager
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fredericia

Politiet bekræfter: Stor politiaktion har forbindelse til visitationszone etableret efter drab

Leder For abonnenter

Håndtryk og statsborgerskab: Historieløs nazisammenligning

De lovpligtige håndtryksceremonier for nye danske statsborgere, som er en rose groet i Inger Støjbergs (V) have, har bragt sindene i kog i hele Danmark. Landets kommuner, der skal stå for dem, har indrettet sig vidt forskelligt i forhold til gennemførelsen. Nogle steder står giftefogeder af begge køn for ceremonien, nogle steder er det kvinder, andre steder mænd. I Aabenraa har borgmesteren, Thomas Andresen (V), valgt ikke at deltage i ceremonierne, og han har ingen hemmelighed gjort ud af, at han er inderligt imod et diktat fra Christiansborg om, hvordan man partout skal hilse. Han mener, at det danske samfund bør respektere, hvis eksempelvis muslimske mænd på grund af religiøs overbevisning ikke ønsker at give hånd til en kvinde. Så langt, så godt. Lovgivning om bestemte hilseformer eller for den sags skyld statsanerkendt påklædning vil altid være kontroversiel. Men når Thomas Andresen sammenligner kravet om håndtryk for nye statsborgere med den det nazistiske "Heil" er han ganske enkelt galt afmarcheret. Og ikke bare det. Han udviser en historieløshed ud over det sædvanlige, noget en borgmester i lige præcis Sønderjylland burde holde sig fra. Den nazistiske hilsen var, ud over at være tvungen for alle offentligt ansatte i Hitler-Tyskland, jo i sin essens en hyldest til en af verdenshistoriens mest brutale og grusomme tyranner. En mand, der ville udrydde alle jøder og med koncentrationslejre og gaskamre gjorde sit for at nå dette mål. En mand, der med sine teorier om racehygiejne og eugenik lagde nye alen til menneskelig fornedrelse. Skulle kravet om håndtryk ved en ceremoni for fejring af dansk statsborgerskab virkelig kunne sammenlignes med dette verdenshistoriske lavpunkt? Aldrig, og det burde Thomas Andresen vide. Intet kan i ondskab og rækkevidde sammenlignes med, hvad det nazistiske "Heil" symboliserer, så selv om borgmesteren måske blot ønskede at sammenligne elementerne af tvang, burde blot få sekunders omtanke have afholdt ham fra denne sammenligning.

Fredericia

Beboer vred over lukning af medborgerhus: - Vi bøjer os for kriminaliteten

Annonce