Annonce
Trekantområdet

Lokalt fitness-team tager springet: Nu åbner de deres helt eget træningscenter

Mikkel Hansen er manden bag Move It Fitness, der i dag tæller fire personlige trænere. Flere af dem er også uddannet enten kostvejleder eller coach. Foto: Move It
Den 15. august er der åbningsreception, når Move It Fitness åbner i nye lokaler på Industrivej i Kolding.
Annonce

Kolding: Trods et forår præget af coronalukning og efterfølgende restriktioner tager den lokale fitnessvirksomhed Move It Fitness nu springet og åbner eget træningscenter.

I stedet for at have til huse hos Crossfit Pitstop på Dieselvej vil det lille team af personlige trænere nu have deres egne lokaler på Industrivej 1 i Kolding. Det fortæller ejer og indehaver Mikkel Hansen fra Christiansfeld.

- For mange kan det være en lidt skræmmende oplevelse at træde ind i et center med buldrende musik, muskuløse mennesker og vægtstænger, der rammer gulvet med et brag. Nu kan vi omsider tilbyde vores klienter personlig træning og såkaldt vanecoaching i trygge omgivelser, siger han.

Annonce

Også vanecoaching

Det er godt to år siden, Mikkel Hansen startede Move It Fitness, der i dag består af fire personlige trænere. Desuden er også vanecoaching et omdrejningspunkt i virksomheden.


Nu kan vi omsider tilbyde vores klienter personlig træning og såkaldt vanecoaching i trygge omgivelser.

Mikkel Hansen, indehaver af Move It Fitness


- Vi er et team på fire personlige trænere, der nørder motivation og vaner, så vi kan skabe holdbare livsstilsforandringer for vores klienter. Vi adskiller os fra andre ved, at vi arbejder langsigtet - ikke med ’quick fix’ og mirakelslankekure, siger Mikkel Hansen og uddyber:

- Mange hopper på slankekure igen og igen, men får ikke varige resultater. Kommer du til os, så er det, fordi du for alvor er klar til varige vaneændringer, hvor vi ikke sætter begrænsninger i din kost og træning. Målet er at klæde vores klienter så godt på, at de faktisk slet ikke har brug for vores hjælp på den lange bane.

Lørdag den 15. august fra kl. 10-13 er der åbningsreception, mens der søndag den 16. august fra 10-13 vil være træning og foredrag.

Tidligere holdte Move It Fitness til hos Crossfit Pitstop på Dieselvej. Foto: Move It
Annonce
Annonce
Fredericia

Spørgelystne fredericianere havde masser af input til byudvikling: Forslag om legeplads, byhaver, showrooms til webbutikker

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fredericia

Sådan er corona-tallet torsdag: Fredericia rykker ned ad liste

Fredericia

Forslag til ny bypark byder blandt andet på tobaksplanter, hundeskov og vandhuller med salamandere

Fredericia

Corona: Smittetal er stabilt på gymnasium - ét nyt tilfælde

Annonce