Annonce
Kolding

Lokalt folketingsmedlem er skuffet: Spurgte forgæves minister om opbakning til naturprojekt for kræftramte mænd

Hans Jørn Nielsen er kræftpatient og har deltaget i projektet Naturkræfter, der var et udendørs tilbud til kræftramte mænd. Han har til JydskeVestkysten fortalt, at projektet gav ham hans kondition og hans livsmod tilbage. Kolding Kommune har nedlagt tilbuddet for at spare. Folketingsmedlem Nils Sjøberg vil gerne bakke op om tilbuddet, og har derfor stillet spørgsmål til sundhedsministeren. Arkivfoto: Søren Gylling
Nils Sjøberg, der er sundheds- og forebyggelsesordfører for De Radikale, vil gerne bakke op bag Naturkræfter, der var et tilbud i naturen til kræftramte mænd. Kolding Kommune har sparet tilbuddet væk, og da han spurgte ministeren om national støtte til projektet, fik han intet svar.

Kolding: Folketingsmedlem Nils Sjøberg (R) er både overrasket og skuffet over sundhedsminister Magnus Heunickes (S) svar på et såkaldt paragraf 20 spørgsmål. Sjøberg stillede spørgsmålet for at bakke op om projektet Naturkræfter, der er målrettet kræftramte mænd.

Baggrunden er, at Kolding Kommune har sparet tilbuddet væk, og Sjøberg ville vide, om ministeren mener, at det kan være hensigtsmæssigt at give national støtte til projektet, som gavner både de kræftramte og deres pårørende.

- Jeg fik en tilbagemelding, men i den står der intet svar. I tilbagemeldingen står, at der ikke er nogen skriftlig begrundelse, siger Nils Sjøberg.

Han har dog ikke opgivet at få et svar.

- Nu holder de fleste vinterferie, men næste gang jeg ser ministeren, så vil jeg spørge ind til det manglende svar.

Nils Sjøberg er sundheds- og forebyggelsesordfører for De Radikale og stedfortræder for Lotte Rod.

Hans Jørn Nielsen er en af de lokale kræftpatienter, der har haft gavn at tilbuddet. Til JydskeVestkysten har han fortalte, at Naturkræfter har givet ham hans kondition og livsmod tilbage. Ligesom Hans Jørn Nielsen ønsker den lokale afdeling af Kræftens Bekæmpelse at Naturkræfter fortsætter.

Annonce

Paragraf 20

Folketingsmedlemmer kan stille skriftlige spørgsmål direkte til en minister til skriftlig besvarelse og i sit eget navn. Spørgsmålene kaldes § 20-spørgsmål, fordi de stilles i henhold til § 20 i Folketingets forretningsorden.
Nils Sjøbergs § 20-spørgsmål til sundhedsministeren lød:
"Når der ikke kan findes lokale midler, mener ministeren så, at det kan være hensigtsmæssigt at give national støtte til, at projektet »Naturkræfter« i Kolding, som er et succesfuldt projekt, der er til glæde for kræftpatienter, og som kan inspirere andre patienter, pårørende og medarbejdere i sundhedsvæsenet, kan blive videreført?"

Vil spørge igen

- Det er arrogant, at Magnus Heunickes og sundhedsministeriet affejer projektet uden at undersøge det. Jeg ser det som et udtryk for mangel på interesse for de lokale initiativer, når man ikke sætter sig ind i og lader sig inspirere af lokale erfaringer. Det er jo kun ved at indsamle erfaringer og ved at bruge dem, at vi kan komme videre, siger Nils Sjøberg.

Han mener, at Naturkræfter burde indgå i en større vurdering sammen med lokale og nationale projekter fra hele landet, og så kunne man vælge de bedste ud og støtte dem.

- Det er vigtigt at samle erfaringer om tiltag, der kan hjælpe kræftramte og deres pårørende. Det kan godt være, at man af faglige grunde havde valgt at støtte et andet projekt, men så havde der ligget en god grund og faglighed som begrundelse for svaret. Nu har sundhedsministeren og hans ministerium bare valgt ikke at svare. Hvis det handler om, at ministeren ikke vil forholde sig til en lokal sag, så kunne han have skrevet det, mener Nils Sjøberg.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Erhverv

USO åbner pop-up outlet i Vendersgade: Vi har fået gode tilbud fra leverandører

Fredericia

Frisør håber på biler i Vendersgade: Kunder parkerer for langt væk i dag

Fredericia

Efter voldskred: Rydnings-firma er ekstra opmærksom i regnen

Annonce