x
Annonce
Fredericia

Lokalt OL-håb om udskydelse: - Det var det hele året var lagt an på

Andreas Schilling, der til daglig konkurrerer for Fredericia Triathlon Team, havde godt set det komme, at OL ville blive udskudt. Han har ellers haft den store sportsbegivenhed som hovedmålet for sin sæson. Arkivffoto: Peter Leth-Larsen
Fredericia-triatleten Andreas Schilling er positiv over, at verdens største sportsbegivenhed nu med sikkerhed bliver flyttet til næste år. Den målrettede træning er for en stund sat på pause.

Fredericia: Tirsdag meddelte de japanske myndigheder og Den Internationale Olympiske Komité, at OL 2020 udskydes til næste år.

Det får blandt andet konsekvenser for triatleten Andreas Schilling fra Fredericia, der havde OL som sit absolut største mål i denne sæson. Med en aktuel placering som nummer 31 på OL-ranglisten var der gode udsigter til, at han havde kvalificeret sig til en af de 55 pladser på startstregen i Japan.

- Det var det, hele året var lagt an på. Alle planer er stille og rolig røget ud af vinduet de sidste uger, så nu var det bare lige den sidste, der røg her, siger Andreas Schilling.

Han mener dog, det er fint at få en afklaring, for hen ad vejen kunne han godt se, at det så mindre og mindre realistisk ud.

- Jeg har joket lidt om det sammen med en norsk veninde, jeg træner med, og som også er på vej til OL. Vi har lavet et OL-barometer, som for et par uger siden var på 80 procent. Vi nåede lige at snakke sammen, inden det blev meldt ud, at det var aflyst. Der var vi nede på en procent, så det passede meget godt.

Annonce

Lige nu træner jeg, fordi jeg godt kan lide det. Det er et rart break fra det hele at komme ud og løbe en tur. Der glemmer man lidt, hvordan hele situationen er, og hvordan hverdagen fungerer.

OL er stadig målet

Allerede inden flytningen af OL var hans sæson blevet påvirket. Eksempelvis var et løb i Abu Dhabi blevet aflyst, og de seneste uger har han ikke kunnet svømme på grund af restriktioner som følge af coronavirus. Derfor er den seriøse og strukturerede træningsplan også sat på pause den kommende tid, for det er umuligt at vide, om der går to eller seks måneder, før atleter igen kan konkurrere, som han siger.

- Lige nu træner jeg, fordi jeg godt kan lide det. Det er et rart break fra det hele at komme ud og løbe en tur. Der glemmer man lidt, hvordan hele situationen er, og hvordan hverdagen fungerer. På den måde kommer jeg ud og bruger træning til det, som jeg forestiller mig, mange andre også bruger træning til. Jeg har mange ture, hvor jeg ikke har ur eller cykelcomputer med og bare kører, fordi det bare er rart i sig selv.

Når den særlige situation er bag os, er målet dog stadig at deltage ved OL i Tokyo.

- Der er ingen tvivl om, at jeg stadig skal med. Der er lige nogle ting, jeg skal finde ud af, fordi der er mange aftaler med forbund og sponsorer, der er lagt an på de fire års cyklusser. Men jeg skal da stadig til Tokyo. Det bliver så bare næste år i stedet for, siger Andreas Schilling.

Andreas Schilling deltog ved sit første OL i Rio i 2016. Dengang blev han nummer 28.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Genbrugspladserne: Christian Bro, her er løsningen

Læserbrev: Med reference til artiklen: Konservative ønsker åbning af alle genbrugspladser - 'ren populisme', mener S Vi har med reference kunnet læse i Fredericia Dagblad, at formanden for Miljø- og Teknikudvalget, Christian Bro (S), er blevet forarget og mener, det er ren populisme og noget sludder, at De konservative i Fredericia anbefaler at åbne alle genbrugsstationerne i Fredericia ved hjælp at et online booking system. Jeg blev ærligt talt noget forundret over denne tilgang. Jeg mener, Christian Bros udtalelse er ren arrogance over for et åbent forslag, der vil gavne borgerne i Fredericia kommune og et forslag, der vil eliminere de trafikale problemer ved genbrugspladserne. Det er meget skuffende. Christian Bro mener, det vil pålægge kommunen en al for stor administrativ byrde, hvilket jeg 100% kan afvise. Så derfor har De Konservative i Fredericia taget sagen i egen hånd og undersøgt, hvem der kan udbyde et online booking system til Fredericia, hvad det vil koste og hvor hurtigt systemet kan implementeres. Vi har i dag været i telefonisk kontakt med Allan B. Johansen, vicedirektør, chef for genbrug og udvikling hos Affaldplus.dk. AffaldPlus driver i dag 20 genbrugspladser og 11 haveaffaldspladser fordelt på Sjælland. Lad mig uddybe nærmere. Systemet virker i bund og grund på samme måde, som når du booker et bord på en af byens restauranter. Du vælger en genbrugsplads og et ledigt tidspunkt for aflevering. Du angiver dit telefonnummer og din nummerplade. Herefter får du en elektronisk billet på SMS. Hvis du ikke kan bruge et online bookingsystem, kan du ringe til AffaldPlus og booke telefonisk, ligesom at booke bord telefonisk på en restaurant. Du møder herefter op med dit affald på det bookede tidspunkt og har 20 minutter til at aflevere det. Tidsintervallet kan frit defineres af kommunen. Fordelene ved et bookingsystem, fremfor intet system eller andre metoder, etc., er: 1. Ingen kilometerlange køer ved genbrugspladserne, som vi ser nu. 2. Der kan kun bookes det antal samtidige på genbrugspladserne, kommunen finder forsvarligt. (smitterisikoen minimeres) 3. Der er ingen CO2-udledning fra biler, der holder og venter i de lange køer og ingen farlige trafikale situationer 4. Borgeren er garanteret, at man kan komme til på det bookede tidspunkt uden at skulle holde i kø eller frygte, at der er for mange på genbrugspladsen samtidigt. Altså ingen unødvendig tidsspilde for borgerne Systemet kan implementeres på under fire timer, fra bestilling fra kommunen, til det fungerer for borgeren. Det koster ca. 15.000 kr. at implementere. Kommunen betaler 30 øre pr. elektronisk billet, der sendes pr. SMS til de borgere, der booker. AffaldPlus håndterer alle dem, der ikke kan håndtere onlinebookinger og ringer deres booking ind. Kommunen har derfor ingen administrative opgaver udover at kontrollere, at de, der kommer til genbrugspladserne, har booket. Det er ikke anderledes, end at der står en i dag og holder øje med, at der ikke lukkes for mange ind. Kommunen behøver ikke personale til at dirigere trafikken, da der ikke vil opstå køer. Systemet er blot et eksempel på et af de onlinebookingsystemer, der findes i dag, og et eksempel på et system, der bruges i andre kommuner, hvoraf nogle har brugt det i flere år med stor succes. Det er derfor mit håb, at Christian Bro vil sænke paraderne og kigge på forslaget. Det vil være til gavn for byens borgere og for begrænsningen af Covid19 og mindske de trafikale problemer. Christian Bro (S) er velkommen til at kontakte mig, hvis han har behov eller brug for hjælp.

Annonce