Annonce
Trekantområdet

Lopperne klarer et år mere med succes

Der var både fredag og lørdag stuvende fyldt i IKærhallen. Både kunder og lopper flokkedes, men ikke alle lopper fandt nye ejere. Så de endte på genbrugsstationen. Foto: Jim Hoff
Omsætningen på de to loppemarkeder i Ikærhallen landede igen omkring 200.000 kroner. Men især glædede tovholder Leif Eriksen sig over, at der var godt med forældre til at give en hånd med.

Give: Det mindst sjove ved et loppemarked er altid oprydningen bagefter.

Når den sidste kunde har forladt hallen klokken 15 venter, der et par timers hårdt arbejde med at få ryddet ud i alt det, der ikke lige var den rigtige køber til. Og det er ikke småting, der står tilbage.

Men ved fælles hjælp fra ledere, FDF'ere, forældre, kommunens folk på genbrugspladsen og ikke mindst et par organisationer, der godt kunne bruge nogle af tingene, gled det hele let. Oprydningen var færdig i god tid før genbrugsstationen lukkede klokken 18.

- Vi havde været lidt bekymret med hensyn til genbrugsstationen, fordi den fungerer som en nødløsning, til den anden bliver færdig. Men det gik over al forventning og folkene på pladsen var enormt imødekommende og gjorde en enorm indsats, siger Leif Eriksen.

Det meste af det, der ikke blev solgt, skulle først sorteres, inden det kunne køres på genbrugspladsen. Eneste to undtagelser var tøj og sko, som Røde Kors butik i Østergade gerne ville overtage. Bøgerne blev hentet af FDF'erne i Ejstrupholm, der tjener en lille skilling ved at sælge dem papirmøllen, så det kan genbruges.

Annonce

Hjælp til selvhjælp

Sådan er der mange, der får glæde af det store arbejde, FDF'erne og forældrene udfører i løbet hele året. For det er ikke kun efterårsferien, der står i loppernes tegn. Der samles ind året rundt, både fra dødsboer og fra donationer i almindelighed. Tømningen af genbrugscontainerne på genbrugspladsen går på skift mellem egnens forskellige loppemarkeder.

- Vi er nødt til at luge ud med hård hånd, når loppemarkedet er overstået. Vi får lige så meget til næste års marked, lyder det fra Leif Eriksen.

Han glæder sig over en svag stigende omsætning, så man måske runder de 200.000 krone. Men derfra skal trækkes en række omkostninger. En af omkostningerne er han særlig glad for.

Det er beløbet til Red Barnets oplevelsesklub, hvor de frivillige hjælper med at stille lopperne op og derfor får et beløb, til oplevelsesklubben.

- Det er hjælp til selvhjælp og for os er deres indsats guld værd, siger Leif Eriksen.

Men ellers er det FDF'erne, der får den største glæde af den indsats, som de også selv bidrager med.

Og så var der ellers hygge og fællesspisning i hytten "Knuden" på Skovbakken. Naturligvis også betalt af loppemarkedet.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce