Annonce
112

Lovens lange arm slog til: Ubehagelig knallertkører har ikke længere noget at køre på

Arkivfoto: Michael Bager
Annonce

Vejle: Cityforeningen i Vejle har flere gange nævnt over for politiet, at byens handlende er trætte af personer, som færdes på gågaden på køretøjer, som ikke er lovlige at køre på her.

Det fortæller politikommissær Jesper Duus fra Patruljecenter Midt.

Han kan også afsløre, at politiet mandag eftermiddag fik fat i én, som kørte på knallert i Nørregade.

- Det er en af vores gode gamle kendinge, afslører politikommissæren og uddyber, at der er tale om en 39-årig vejlenser.

Den 39-årige kørte aggressivt rundt om folk i Nørregade, gassede op og skubbede tilmed til en fodgænger.

Derfor blev han i første omgang sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen, men det viste sig hurtigt, at der var behov for flere sigtelser. Manden havde nemlig ikke noget kørekort, hverken til bil eller knallert, knallerten var ikke forsikret og havde flere fejl og mangler.

Desuden kørte manden uden hjelm og havde en person siddende bagpå.

Politiet tog knallerten med ind til nærmere undersøgelser, fortæller Jesper Duus. Det skal blandt andet undersøges, om knallerten er stjålet.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Alarm 112 For abonnenter

55-årig skal flere år i fængsel: Politiet fandt haglgeværer, rifler og masser af ammunition på adresse i Fredericia

Debat

Køb fransk!

Fredericia

Fynsk teater lægger billet ind på Fredericia Teaters million-tilskud fra staten: - Vi skal rykke hurtigt nu

Annonce