Annonce
Fredericia

Lyng Sogn har ikke begravet skovkirkegård-idé – men tages tidligst op i 2021

Det bliver ikke i denne valgperiode, at menighedsrådet i Lyng Sogn tager tanken om en skovkirkegård op igen. Det sker dermed tidligt i 2021. Arkivfoto
Der spørges stadig ind til muligheden for en skovkirkegård i Lyng. Menighedsrådsformand slår fast, at emnet tidligst tages op i næste valgperiode for menighedsrådet.

Lyng: Sidste efterår lød beskeden fra daværende menighedsrådsformand i Lyng Kirke, at ønsket om en skovkirkegård var stort blandt medlemmerne af menigheden.

Siden da er en ny formand kommet på posten, og han understreger, at ideen om en skovkirkegård stadig florerer – men der kommer sandsynligvis ikke til at ske noget i den her valgperiode.

- Emnet har været oppe flere gange i menighedsrådet – også i nuværende valgperiode for et års tid siden, og beslutningen blev at fastholde tidligere beslutning om ikke at arbejde videre med emnet på daværende tidspunkt. Denne beslutning skal også ses i lyset af, at der er overkapacitet af begravelsespladser, lyder det fra Finn Pedersen, menighedsrådsformand i Lyng Kirke.

Annonce

Rigelig plads

Det bliver tidligt i 2021, at skovkirkegården eventuelt igen kommer på dagsordenen hos menighedsrådet.

- Folk spørger til det med interesse, og det er selvfølgelig fordi de synes, det ville være en god idé, siger Finn Pedersen.

Lyng Kirke har ikke deres egen kirkegård. De, der bisættes fra Lyng Kirke, bliver efterfølgende begravet på kirkegården i Erritsø.

Tidligere har et enigt provstiudvalg afvist at bruge penge på at anlægge en ny kirkegård. Baggrunden herfor var, ifølge provst Børge Munk Povlsen, formand for provstiudvalget, at ”der i Fredericia generelt er rigelig med kapacitet på kirkegårdene”, som han sagde til Fredericia Dagblad sidste år.

Den urnebegravelsesplads, der netop er givet tilladelse til i en skov ved Skærbæk, er et privat projekt. Der er altså ingen kirkelig tilknytning. Det ville en skovkirkegård i eksempelvis Lyng Sogn derimod være.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fredericia

Kolonihavefolket opgiver ikke kamp mod lokalplan: - Vi mangler stadig helårssstatus

Annonce