Annonce
Fredericia

Lys fra Bjergprædiken

Byrådsmedlem Peder Wittendorff Tind. Privatfoto
Annonce

At få lov til at åbne en låge i Christiankirkens Adventskalender er en stor glæde og en mulighed, jeg naturligvis takkede ja til.

Bag min låge gemmer sig intet mindre end Bjergprædiken. En stor mundfuld der indeholder et væld af gode råd, retningslinjer og i virkeligheden tanker, som vi alle kan have gavn af at reflektere over. I en kold og mørk tid er der brug for lys, præcis som det står udtrykt i kap. 5 vers 15. Man tænder heller ikke et lys og sætter det under en skæppe, men i en stage, så det lyser for alle i huset.

For mig er det en påmindelse om, at der er brug for os alle i samfundet, at vi hver især har noget at bringe ind i fællesskabet i form af vores lys. Det er trist, når nogen gemmer deres lys væk - det kan jo skyldes ensomhed, udsathed, den kendte jantelov eller noget helt andet.

I min verden bør vi skabe fællesskaber, hvor der er plads til alles lys - og fra min side skal der bestemt lyde en opfordring til, at 2019 bliver et år, hvor vi ikke sætter vores lys eller andres lys under en skæppe. Bjergprædiken efterlader mig med en klar hovedpointe, som overskygger alle de mange gode råd - nemlig det, at ingen er fuldkomne.

Et kendetegn ved Jesu adfærd var jo netop, at han søgte fællesskab med de, der ikke kunne overholde loven - med andre ord er Bjergprædiken ikke tænkt som en stor dårlig samvittighed - ingen af os er jo perfekte, og der er håb for os alle.

Det vigtige er, at vi forsøger at tilgive, behandler andre, som vi selv vil behandles, lader vores eget lys skinne, mens vi giver plads til at andres lys også får lov at skinne. Det handler ikke alene om gode intentioner og ord, men om at forsøge. En prædiken for 2000 år siden og alligevel yderst relevant i 2018.

17.17-adventskalenderen i Christianskirken begynder hver dag klokken 17.17 og varer cirka 17 minutter.Alle er velkomne.

Det fulde program kan se på kirkens www.christianskirken-fredericia.dk.

Bjergprædikenen. Foto: Christianskirken
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Trekantområdet

76.457 biler om dagen: Efter 50 år kan Lillebæltsbroen få brug for en makker til at klare trafikpresset

Danmark

Nu kan borgere med milde symptomer selv booke coronatest uden hjælp fra lægen

FC Fredericia

Et vingeskudt FC Fredericia-mandskab tager til Køge - men den nye angriber er klar

Annonce