Annonce
Vejle

Lyserøde fremmedlegemer vakte opsigt på Vejles gågade

Det er ikke hverdagskost at møde en tyrefægter og seks lyseræde heldragter på tur på Vejles gågade. Det var ikke desto mindre tilfældet sent fredag eftermiddag, hvor lokale unge fra Ungdommens Teater deltog i paraden. Foto: Mette Mørk

Kunstpartiet gjorde opmærksom på sin eksistens på gågaden i Vejle, hvor unge fra Ungdommens Teater fik smagsprøver på det at være fremmed i egen by.

Annonce

Vejle: Seks fremmedlegemer klædt i lyserøde heldragter gik fredag sidst på eftermiddagen i en kort parade med en tyrefægter og en borgmesterkandidat i spidsen.

Det fik en række forbipasserende på Vejles gågade til at undre sig over optoget, mens italiensk marchmusik strømmede ud fra en mobil højttaler, som det otte mand lille optog trak med sig hen over den vejlensiske granit.

Paradefolkene delte flyers ud for at gøre reklame for aftenens forestilling og for Kunstpartiet, som stillede op til kommunalvalget i Holstebro Kommune sidste år.

Størstedelen reagerer ved at grine, fordi de ikke ved, hvordan de skal reagere. Og så er stemningen med det samme løsnet op.

Alexander Christiansen fra Ungdommens Teater
Den italiensk-fødte skuespiller, forfatter, digter og borgmesterkandidat, Guiseppe L. Bonifati (tv.), stillede op ved kommunalvalget i Holstebro for Kunstpartiet. Han blev dog ikke valgt, og derfor har partistifteren sat en tyrefægter i spiden for det noget alternative parti. Foto: Mette Mørk
Annonce

Stræber efter skønhed

Den italiensk-fødte skuespiller, forfatter, digter og borgmesterkandidat, Giuseppe L. Bonifati, var gennem en 535 dage lang valgkamp frem mod kommunalvalget, og erfaringerne fra den lokalpolitiske rejse er brændstoffet for det performance teaterstykke, som italieneren senere på aftenen skulle give ved en åben og gratis forestilling på Vejle Bibliotek.

- Ved forestillingen vil vi med sang og performance vise vores valgkampagne og dens forskellige emner. Vores sundhedspolitik hedder "flere kys - mindre wi-fi". Her i det jyske har vi et andet slogan, der går på "en banan om dagen - holder København væk." Vi stræber efter skønhed gennem kunst, forklarede lokalpolitikerens/skuespillerens dele af sit valgprogram.

Annonce

Reagerer ved at grine

Valgt ind i Holstebro Byråd blev Giuseppe L. Bonifati dog ikke, hvilket dog heller ikke var formålet med kampagnen, og italieneren havde også taget turen til Vejle for at lære fra sig.

Inden den korte optræden på gågaden var han instruktør på en times workshop for seks unge fra Ungdommens Teater, der efterfølgende deltog i paraden og iførte sig de lyserøde drager. Her gik der udlændingepolitik i sagen, for de seks vejlensiske unge fik på egen krop at mærke, hvordan man bliver mødt som fremmed.

- Vi oplever, hvordan folk reagerer, når de møder fremmede. Vi er hverken hvide eller sorte, men lyserøde og har ikke noget ansigt eller udseende, og størstedelen reagerer ved at grine, fordi de ikke ved, hvordan de skal reagere. Og så er stemningen med det samme løsnet op, fortalte et af de lyserøde fremmedlegemer, lokale Alexander Christiansen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fredericia

Til sommer skal madrester i poser i nye spande: Fredericias rester skal til Holsted og forvandles til pulp

Fredericia

Gode forhold og næsten ingen kø: Flere hundrede er allerede blevet testet for covid-19 i MesseC

FC Fredericia

En uhyggelig modstander: FC Fredericia vandt senest over Silkeborg i 2016

Fredericia For abonnenter

Poser kan blive erstattet af spande: Det vil sætte renovationsudgiften i vejret

Annonce