Annonce
Sport

Målscorer tvivlsom deltager, når VB møder tophold

Arbnor Mucolli har problemer med sit ene knæ og derfor tvivlsom til Brøndby-kampen. Arkivfoto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Arbnor Mucolli, målscorer da Vejle Boldklub spillede 2-2 mod FC Nordsjælland, hører til blandt de tvivlsomme til søndagens opgør i Brøndby.
Annonce

Vejle: Én af målscorerne fra seneste kamp er tvivlsom deltager, når Vejle Boldklub søndag møder Brøndby.

Det drejer sig om Arbnor Mucolli, som døjer med sit ene knæ. Det er efterveerne fra en slag over knæet fra pokalkampen mod Randers FC, der generer den unge offensiv-spiller.

- Han havde ondt, da vi mødte FC Nordsjælland, men han spillede alligevel. Jeg ved ikke, om han når at bliver klar til Brøndby, siger VB-træner Constantin Galca.

Dermed slutter Arbnor Mucolli, som scorede det første af VB’s to mål mod FC Nordsjælland, sig muligvis til en længere række at VB-spillere, som står over Brøndby-kampen.

Anfører Jacob Schoop, Matthew Briggs og Thomas Gundelund er ude på grund af skader, og én af de helt centrale brikker på VB-holdet, Saeid Ezatolahi, holdes ude på grund af karantæne. Schoop er så småt på vej tilbage, mens Briggs og Gundelund fortsat tager i styrketræningslokalet, når de øvrige sætter kurs mod træningsbanen.

Mads Greve og Kevin Yamga har endnu ikke spillet med i tællende kampe på denne side af årsskiftet, men de træner nu med de øvrige. Om det rækker til en plads i truppen til Brøndby-kampen, kalder Constantin Galca for tvivlsomt:

- Det er længe siden, de seneste spillede en kamp og begge mangler stadig en del, inden de er 100 procent.

Annonce

Røg ned fra førstepladsen

Brøndby lå inden 17. spillerunde på Superligaens førsteplads, men FC Midtjylland vandt fredag aften i Aalborg og er nu tophold med en afstand på to point til netop Brøndby.

Klubbernes første møde tabte VB tilbage i november med 2-0, og Brøndby er generelt godt kørende med sejre i fire af sine seneste fem superligakampe - senest en udesejr på 4-0 over Lyngby.

Og netop mod Lyngby viste Brøndby sig uhyre effektiv og slog stort set til hver eneste gang, chancen bød sig.

- Det handler om, at vi skal være godt organiseret, når vi taber bolden. Brøndby er stærk i omstillingsspillet, siger Constantin Galca.

Den opskrift er nøglen til et godt resultat, og selvom det på forhånd ser svært ud, specielt når Saeid Ezatolahi mangler, er VB-træneren fortrøstningsfuld:

- Vi har andre gode spillere, som kan løse den opgave.

VB's formodede startopstilling til kampen mod Brøndby.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
FC Fredericia

Top-6 er i alvorlig fare: FC Fredericia tabte vindblæst slag i Helsingør

Danmark

Overlæge: Jeg har aldrig set en så langvarigt kritisk syg patient på intensiv som Flemming

Fredericia For abonnenter

Opfordring til de shopping-ivrige: Byt dine julegaver til vintervarer og hjælp butikkerne økonomisk

FC Fredericia For abonnenter

Karakterbogen: Et angreb uden bid blev igen dyrt for FC Fredericia

Fredericia

Butiksformand: Corona var den øjenåbner der skulle til - nu er det de fysiske butikkers tur

Annonce