Dagens leder: Åh disse unge, initiativrige mennesker
Ungdommen er gennem tiden ofte blevet skoset af ældre generationer. Dovne, sprogligt fattige, uselvstændige mm. er langt fra sjældne termer, når ældre generationer vurderer fremtidens bærende kræfter.
Vi kan nok alle selv huske, at det ikke er det letteste i verden at være ung – med hormoner, bekymringer om fremtidens voksenliv, venskaber, kærester, uddannelse og alt muligt andet væltende rundt i kroppen og hovedet.
Måske vi ældre lige skal huske at anerkende de mange gode tiltag, ungdommen skaber ved egen kraft. Det kunne være de 13 unge drenge i Korskærparken og Sønderparken, der er med i et iværksætterprojekt. De unge, der på verdensplan sætter handling bag klimadagsordenen, mens de voksne regeringsledere fejrer 25 år med klimatopmøder.
Og så er der en gruppe unge fra Bøgeskov-området, som bestemt ikke skal glemmes.