Annonce
Alarm 112

Mænd skændtes på gaden, og scooter-tyve snuppede taske fra ung kvinde

En ung kvinde fik stjålet sin taske, da hun kom cyklende på Vestre Ringvej. Arkivfoto: Michael Bager
To mænd på en scooter snuppede en taske fra en kvinde på cykel. To mænd blev sigtet for et skænderi på gaden.
Annonce

Fredericia: En 19-årig kvinde fra Fredericia fik torsdag aften en ubehagelig oplevelse, da hun kom cyklende på Vestre Ringvej.

Her kom en sort scooter kørende, hvor der sad to personer. Da de kørte forbi kvinden på cykelstien, stjal de hendes store, mørkegrå taske, som har limegrønne hanke. I tasken var der træningstøj og forskellige smykker, blandt andet tre ringe. oplyser politikommissær Arno Rindal Petersen fra Sydøstjyllands Politi ved fredagens døgnrapport.

Der er ikke noget nærmere signalement af tyvene. Episoden skete ved 18.25-tiden.


De tog fat i hinanden og slog ud efter hinanden, oplyser politiet.


Torsdag klokken 15.41 blev to mænd sigtet for at overtræde ordensbekendtgørelsen. Ud for Indre Ringvej nummer 19 stod de to og skændtes. De tog fat i hinanden og slog ud efter hinanden, oplyser politiet.

Konflikten handlede ifølge politiet om penge i forbindelse med en virksomhed, som er blevet handlet mellem mændene. Begge mænd er fra Fredericia, den ene er 48 år, og den anden er 40.

Natten til torsdag - klokken 0.38 - blev en 20-årig mand stoppet af politiet, mens han kørte bil på Gl. Landevej i Erritsø. Han er frakendt kørekortet og blev sigtet for overtrædelsen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fredericia

For langt til Kolding: DF vil have testcenter til Fredericia

Danmark

Riskærs Fredagsbar

Fredericia

Efter badeulykke på Østerstrand: Badegæster siger ja tak til mere skiltning

Alarm 112 For abonnenter

Beboer i chok efter natligt knivoverfald på Devantiersvej: Falske betjente stak kvinde

Annonce