Annonce
forside

Møbelvirksomhed vil hurtigt i gang efter brand: Jeg håber, folk vil støtte os

Torsdag var GH Woods Dennis Granhøj ude for at kigge på skaderne efter onsdagens voldsomme brand på Vesterballevej. Møbelvirksomhedens showroom og værksted brændte ned til grunden. Foto: Klaus Madsen

Torsdag morgen var GH Woods ejer Dennis Granhøj tilbage på Vesterballevej efter den store brand. Han stod med en tom fornemmelse, efter at hans virksomhed brændte ned til grunden. Men også fast besluttet på at komme i gang igen.

Fredericia: Det var et trist syn, der torsdag morgen mødte Dennis Granhøj på Vesterballevej.

Dagen efter den store brand i industribygningen, der blandt andet husede hans trævirksomhed GH Wood, kiggede han på skaderne. Den nyopførte bygning, der var beklædt med gule mursten, er brændt ned til grunden. Tilbage er kun rester af vægge, mursten og andre byggematerialer, der ikke blev spist af flammerne.

Hele onsdagen fulgte Dennis Granhøj branden i den nye industribygning, som også husede Byens Bilpleje, CarNext og selskabet Mokoni, som stod bag byggeriet.

- I går var det som en ond drøm, som man bare håbede på, ville slutte. I dag er det bare trist, sagde Dennis Granhøj.

Vi skal først og fremmest have styr på forsikringen, og så skal se, om vi finde et andet lokale.

Dennis Granhøj, ejer af GH Wood

Leder efter nyt lokale

Torsdag, lidt efter klokken 9, forlod de sidste to brandbiler grunden på Vesterballevej. Samtidig stod Dennis Granhøj og besigtigede skaderne med en med en taksator for det forsikringsselskab, hvor han har sin indboforsikring. Selve forsikringssagen er endnu uafklaret.

- Det kommer til at afgøre, om vi kan fortsætte, eller vi må sige tak for denne gang, siger Dennis Granhøj, der er fast besluttet på at komme hurtigt i gang igen.

- Vi skal først og fremmest have styr på forsikringen, og så skal se, om vi finde et andet lokale. Jeg skal ud og kigge på et i dag, sagde Dennis Granhøj.

Han har i fire år drevet GH Wood sammen med sin forlovede Maja Madsen. De fremstiller unikke træmøbler, og i oktober rykkede de ind i de nye lokaler på Vesterballevej. Her fik de både showroom, et stort værksted og en meget synlig placering.

- Vi så, hvor meget det betød at få et godt lokale, da vi rykkede hertil. Det gav et løft i omsætningen, og der kom flere besøgende, sagde Dennis Granhøj.

Håber folk vil støtte os

Da Dagbladet snakker med Dennis Granhøj, er det 24 timer siden, at branden brød ud.

Det hele begyndte onsdag ved 9-tiden, hvor tagdækkere var ved at lægge den sidste stribe af tagpap på taget af byggeriet. Det skete ifølge Dennis Granhøj i det hjørne af bygningen, hvor Car Next holdt til.

Herefter spredte ilden sig hurtigt, og en kraftig vind gjorde det senere arbejdet sværere for brandfolkene. Hele dagen stod Dennis Granhøj og fulgte med i brandens udvikling. Undervejs fik han 60-70 opkald med opbakning fra venner, bekendte og forretningsforbindelser.

Lige nu mangler GH Wood alt. Et lokale, trævarer og maskiner til at slibe de plankeborde, virksomheden sælger. Men Dennis Granhøj er fast besluttet på, at branden ikke skal stoppe den tilværelse som selvstændige, han sammen med sin forlovede har bygget op.

- Vi skal bare op på den hest igen, selvom den er virkelig svær at sadle. Vi har oplevet meget modgang i den tid, vi har været selvstændig, så vi kan også klare det her. Kan vi komme igennem det, kan vi komme igennem alt, siger Dennis Granhøj og tilføjede:

- Jeg håber, folk vil støtte os, når vi kommer i gang igen.

På en onsdag, hvor alt blev revet væk, var der en lille positiv ting. En sending på 2000 liter ecopoxy, som bruges til behandling af trævarer, var bestilt til levering den dag. Men den blev heldigvis forsinket.

Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Regeringen: En pakke cigaretter skal koste en 50'er

Debat

Troels Lund skyder igen: Jeg sigter meget præcist på de røde, transportminister

Læserbrev: Veje og kollektiv transport bør ikke være en politisk kampplads, mener transportminister Benny Engelbrecht, der derfor beder mig sænke sigtekornet. Hertil er der vel blot at sige: Jo, investeringer i vores fælles infrastruktur - veje, tog, broer - er i høj grad en politisk kampplads, og især nu, hvor en svag socialdemokratisk regering har ladet hele sin overlevelse afhænge af de røde partier i Folketinget. Fakta er nemlig, at den brede transportaftale, som transportministeren drømmer om, kan ende med at blive et mareridt for alle virksomheder og borgere i Østjylland og mange andre steder i landet. De røde støttepartier siger klart fra overfor "mere asfalt", som de kalder det. Det kan så meget vel resultere i, at E45 ikke udbygges - selv om det var en central del af både den tidligere regerings plan og også et meget klart løfte fra fremtrædende socialdemokrater i valgkampen. Finansminister Nicolai Wammen, der er valgt i Aarhus, skrev meget specifikt i sin kandidattest på TV 2: "På den korte bane har E45 topprioritet." Nu er regeringens topprioritet at lave en bred aftale med motorvejs-fjendske partier som SF og Enhedslisten. Derfor er der i høj grad brug for at rette sigtekornet præcist på de røde - i håb om blot at plaffe de værste vildskud ned.

Annonce