Annonce
Fredericia

Mørkeløb for kvinder udsolgt på rekordtid - billetsystem blev presset

I år sendes 350 kvinder af sted i Hannerupskoven på årets mørke mudderløb. Det er dobbelt så mange som sidste år, hvor løbet blev afviklet for allerførste gang. Ruten er i år anderledes og det samme er forhindringerne. Mudder og halmballer kan kvinderne dog forvente. Arkivfoto: Mette Mørk

Ladies Mud Race - Dark Edition afvikles for anden gang. Salget af billetter er gået over al forventning. Dobbelt så mange kvinder ønsker i 2019 at løbe forhindringsløb i mørket.

Fredericia: Det tog tre kvarter. Så var stort set alle billetter solgt til Ladies Mud Race - Dark Edition, der finder sted 5. marts i Hannerupskoven. Officielt gik der halvanden time, før den sidste billet var ude af systemet, men det skyldes ikke løbelystne kvinder, men derimod et system, der blokerede for salget.

- Der var en billet tilbage efter tre kvarter. Det var først omkring klokken 13.15, at systemet igen kom i gang, og den sidste billet kunne sælges, lyder det fra Ib Østergaard, løbsarrangør fra Fredericia Fag- og Firmaidrætsforbund.

Annonce

Mørkt mudderløb

Blev afviklet for allerførste gang i 2018 med i alt 180 deltagere. Dengang blev 250 billetter sat til salg

Siden da er endnu et efterårs-mudderløb blevet afviklet med stor succes

5. marts sendes 350 løbelystne kvinder så af sted i Hannerupskoven til det mørke mudderløb

Billetterne blev revet væk på rekord tid

I år er 350 billetter sat til salg

Mud race ideen har spredt sig til blandt andet Næstved og Hillerød. Førstnævnte meldte om udsolgt til deres løb søndag aften. Billetterne til løbet i Hillerød er endnu ikke sat til salg

Det overvejes, om løbet skal flyttes fra en hverdagsaften til en aften i weekenden på grund af den store tilslutning - også fra ikke-lokale

Løbsarrangøren er Fredericia Fag- og Firmaidrætsforbund

Halm og mudder

Sidste år, da løbet skulle bestå sin allerførste eksamen, havde 180 erhvervet sig en billet ud af 250 mulige. I år blev billetantallet hævet til 350. Ib Østergaard understreger, at det fremaover også vil blive det maksimale antal billetter, der vil blive solgt.

- Det har aldrig været ideen, at det skulle være et megaløb. Det var faktisk kongstanken, at det skulle være et løb, der tilgodeså de lokale løbere, men vi må bare erkende, at de kommer fra hele landet. Primært fra Syddanmark, fortæller løbsarrangøren.

Ladies Mud Race - Dark Edition skydes i gang klokken 19 den 5. marts - en hverdagsaften ligesom sidste år. Et koncept, Fredericia Fag- og Firmaidrætsforbund overvejer at ændre næste år til en weekendaften - men det er alt sammen kun på idéplan. Ib Østergaard garanterer, at der er meldt noget endeligt ud, inden kvinderne i år sendes på mørkeløb i Hannerupskoven.

Strækningen lyder igen i år på 5,5 kilometer. Kvinderne blive mødt af adskillige forhindringer, og så er der i år heller ikke slækket på det mudrede underlag.

- Jeg kan sige så meget, at der er noget, hvor de skal kravle højt op og rutsje ned. Og så kan de være sikre på, at der vil være halmballer, lyder det smågrinende fra Ib Østergaard.

2020-løb

De løbelystne kvinder sendes i år af sted med halvanden minuts mellemrum i grupper á 25-30. Sidste år tog det den mest langsomme kvinde en time og ti minutter at gennemføre mudderløbet. Arrangørerne forventer derfor ligeledes i år, at man er færdig senest klokken 21.

Omkring 4000 personer har på Facebook vist interesse for arrangementet, og det er derfor en yderst tilfreds Ib Østergaard:

- Som foreningsmand er jeg vildt stolt.

Han garanterer, at Ladies Mud Race - Dark Edition også finder sted i år 2020.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fredericia For abonnenter

Borgmesteren og redaktøren byttede roller: Fortællinger fra Venstres landsmøde og erfaringer fra Christiansborg

Klumme

Louises veninde har uhelbredelig kræft: Så længe dit hjerte slår – så tag ingenting for givet

Om lidt falder den første sne – og om lidt dækker den første skrøbelige rimfrost græsset på plænen med et spinkelt glimtende lag af små krystaller. Det er måske den sidste jul, jeg får lov til at opleve med min veninde, som efterhånden har kæmpet den urimelige kamp mod kræft i et halvt årti. Så både for at give hende den bedste december – og også for at holde fast i, at livet er dejligt – trods alt, går jeg all in denne december. Der har end ikke været noget et lille bitte spinkelt håb at gribe efter ved en af de utallige samtaler på sygehuset. Min bedste veninde skal dø af kræft. Hun var kun i midten af 30'erne, da hun blev ramt af uhelbredelig brystkræft. En møgsygdom, der havde spredt sig over det meste i verdens mest optimistiske og kærlige krop. En sygdom, som indimellem forsøgte at tvære smilet væk fra verdens mest smilende ansigt. Men ukuelig livskærlighed og kærlighed til alt levende gjorde, at hun bankede alle odds i jorden og blev hos os langt længere end ventet. Og hun er her endnu. Og hun elsker livet, børnene i det, dyr, mennesker og hun elsker december. Da sygdommen blev opdaget, havde den allerede spredt sig i et omfang i hendes krop, der gjorde det umuligt at gøre andet end at forsøge at lindre den. Allerede som helt ung blev hun førtidspensioneret på grund af invaliderende leddegigt, så kroniske smerter blev suppleret med yderligere. Nogle år inde i forløbet spredte det sig til hjernen. Et par år efter begyndte hendes rygsøjle at falde sammen, og hun fik indopereret et metalskelet i ryggen. Undervejs har hun mistet venner, kæmpet mod systemer, mistet sit arbejde, tabt håret – og oplevet det vokse ud igen. Hun har kortvarigt tabt besindelsen, tabt til systemet, mistet fodfæstet kortvarigt – men min veninde rejser sig hver eneste gang. Efterhånden rejser hun sig mere besværet, men hun rejser sig og insisterer på at leve. Prognoserne er ikke gode længere. Der bliver kortere og kortere mellem de smertelindrede dage. Alligevel har hun indtil for ganske nylig været frivillig for udsatte børn og unge. Selv den stærkeste kærlighed og det lyseste lys formår nok desværre ikke at holde døden væk. Og det gør ondt at se frem mod den måske sidste jul med hende i mit liv. Men min venindes ukuelighed og helt ekstreme kærlighed til livet gør, at jeg ved, at jeg en dag vil være fyldt med intet andet end den dybeste taknemmelighed for at have mødt hende. For at dele årtier med et af de smukkeste og mest lysende mennesker. Det er den følelse, der skal gennemsyre min december. Derfor går jeg all in i år. På samvær og nærvær med hende og dem, jeg elsker. På livsglæde og kærlighed, og hvem ved, måske bringer december mirakler. Jeg går all in i december med den dybeste taknemmelighed, og jeg tager ingenting for givet. Jeg slutter med et lille brudstykke af en af hendes yndlingssange: Så længe dit hjerte slår Så tag ingenting for givet Så længe dit hjerte slår Det' det smukkeste ved livet Løb stærkt, dø, luk skærmene ned Og læn dig ud over kanten på de stenede nerver Elskede at drømme Drømmer om at elske Elskede at drømme Drømmer om at elske

Fredericia

Druknet hjorts hoved blev kogt og renset: Imponerende opsats klar til at pynte

Annonce