Annonce
Udland

Macrons allierede undersøges for finansielle uregelmæssigheder

Benoit Tessier/Reuters
Skandaleombruste Richard Ferrand måtte gå af som minister i 2017 på grund af undersøgelse. Nu genoptages den.

Lederen af Nationalforsamlingen i Frankrig, Richard Ferrand, undersøges officielt for finansielle uregelmæssigheder.

Det oplyser forsamlingen.

Ferrand, der er en af præsident Macrons nære allierede, nægter selv at have gjort noget galt og føler sig overbevist om, at sagen bliver droppet. Det står der i en meddelelse fra forsamlingen torsdag.

Den indledende undersøgelse handler om Ferrands ledelse af et forsikringsselskab i Bretagne.

Undersøgelsen bliver sat i værk, efter at Ferrand onsdag måtte svare på adskillige spørgsmål fra dommere, som står for undersøgelsen.

Sagen kan udvikle sig til at blive en pinlig sag for Macron, der har lovet at rydde op i fransk politik.

Ifølge fransk lovgivning bliver der kun indledt formelle undersøgelser, hvis der er alvorlige beviser, som peger på, at en mistænkt er involveret i en kriminel handling.

En sådan undersøgelse er et trin på vej mod en egentlig sag, men mange undersøgelser er blevet droppet uden at komme for retten.

En tidligere undersøgelse af Ferrand foretaget af offentlige anklagere blev droppet i 2017 og handlede ligeledes om forsikringsselskabet.

I den periode trådte Ferrand tilbage fra sin ministerpost.

At sagen nu er taget op igen, skyldes ifølge en af Ferrands assistenter, at antikorruptionsgruppen Anticor på ny har indgivet den samme klage, men under en ny jurisdiktion.

Richard Ferrand blev Macrons højrehånd allerede i 2015, hvor han hjalp den daværende økonomiminister med at få en afgørende lov om afregulering gennem parlamentet.

/ritzau/Reuters

Annonce
Forsiden netop nu

Mest læste

Udland For abonnenter

Domstol får Johnson til at ligne en politisk amatør

Hvert eneste ord i den skotske kendelse lander som et udæmpet slag på en gongong. For nu har den britiske premierminister, Boris Johnson, domstolenes ord for at have vildledt dronningen, løjet for hende og givet hende et "ulovligt råd" og for lovstridigt at have hjemsendt det britiske parlament. Selv for en mand, som på rekordtid er blevet dyppet i nederlag og rullet i faneflugt, er det et 180 graders cirkelspark. For hvis afgørelsen fra den skotske højesteret står ved magt, har Boris Johnson de facto politisk misbrugt sit embede. På tirsdag går sagen til den britiske højesteret, som skal træffe den endelige afgørelse. Her er konflikten i en nøddeskal: Boris Johnson suspenderede mandag parlamentet for at begynde på en ny samling, og det er i sig selv ikke ulovligt. Den daværende samling var den længste samling i 400 år, og derfor gik premierministeren til dronningen og bad hende formelt hjemsende parlamentet og indkalde til en ny samling. Men her er så problemet: En suspendering sker normalt på et passende tidspunkt, og den er kortvarig. Boris Johnsons suspendering sker midt i den alvorligste britiske krise siden Suez-krisen i 1956, og den strækker sig over fem uger. Ydermere indikerer interne regeringsdokumenter, at motivationen er politisk og handler om, at parlamentet skal blande sig uden om regeringens brexit-politik og ikke føre tilsyn med regeringen, som det hedder i den skotske retsafgørelse. Derfor er Johnsons handling "ulovlig" og en "klar overtrædelse af de almindeligt accepterede regler for offentlige myndigheders adfærd", hedder det. Hvilken konsekvens får det? Juridisk venter vi stadig på den endelige afgørelse fra den britiske højesteret og dermed den endelige afgørelse af, om Boris Johnsons hjemsendelse af parlamentet er ulovlig og skal annulleres. Men politisk er skaden sket, for den føjer sig til billedet af en premierminister og hans chefrådgiver, som forveksler magten med et rænkespil i en politisk ungdomsorganisation. Suspenderingen af parlamentet var angiveligt tænkt som et magtpolitisk supergreb, udtænkt af Johnsons chefrådgiver, Dominic Cummings, og parlamentsminister Jacob Rees-Mogg, og den ville sætte parlamentet skakmat. Men i stedet blev det et strategisk dosmertræk, en hybris, der i militærhistorien tåler sammenligning med massakrene ved Little Big Horn og Gallipoli. For magtgrebet samlede alle kritikere i parlamentet, som på lyntid gennemførte en lov, der forhindrer et hårdt brexit; det førte til et konservativt oprør, som endte med 22 afhoppere eller ekskluderede; det gav Johnson seks nederlag ud af seks afstemninger i parlamentet, udraderede hans flertal og førte til et forfatningsopgør for domstolene. Det er politisk skade, der allerede er sket, og som giver Johnson-regeringen et skær af amatørscenen i Tønder, og hvis højesteretsafgørelsen i næste uge også går ham imod - så er den politiske fiasko komplet.

112 For abonnenter

Lå på sofaen da det bankede hårdt på døren: Beboer advarede Anne om brand i nabolejlighed

Erhverv

Virksomheder og studerende mødte Google i Fredericia: Danske Medier er kritiske over for Googles bustur

Annonce