x
Annonce
Fredericia

Mærsk bygger stort center i Taulov: Det er stort for os

Illustrationen viser en del af ADP-faciliteterne i Taulov, som altså nu har tiltrukket Mærsk. PR-foto

Fredericia: ADP har indgået et strategisk samarbejde med Maersk og pensionskassen PFA.

Mærsk er på vej med et stort byggeri af varehus- og logistikfaciliteter i Taulov Dry Port, skriver Børsen.

- Det er stort for os, at det er Mærsk, der kommer. Vi har ledt efter en partner, der kan tiltrække både internationale godskunder og store danske kunder. Vi bygger, Mærsk lejer sig ind og driver varehuse og logistik - og det bliver så Mærsk-kundernes gods, der så at sige skal bo i de nye bygninger, siger ADP's administrerende direktør Rune D. Rasmussen til Børsen.

Byggeriet skal ifølge avisen styrke Mærsks aktiviteter på land, og ifølge Børsen vil PFA investere en milliard kroner i første fase af Mærsks projekt i Taulov.

Vincent Clerc, som sidder i Mærsks topledelse, siger til Børsen:

- Vi vil gerne styrke vores forretning inden for logistik, således at vi kan tilbyde kunderne bedre løsninger fra dør til dør. Partnerskabet i Taulov er et vigtig led for, at vi kan lykkes med den ambition, siger han.

Parterne holder fredag formiddag pressemøde om det store logistik-projekt.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Det er jo ikke coronaen, der er skyld i teatrets lukning, men en katastrofal dårlig bestyrelse og forblindede politikere i byrådet

Læserbrev: En god nyhed i dag (20. marts, red.): Musicalakademiet er ikke berørt af konkursen. Naturligvis skal der fremover være teater i Fredericia. Det ville der også have været i dag, hvis ikke man havde smidt om sig med de mange millioner samt med den hjælpepakke til kulturen, som regeringen har meddelt i dag. Det er jo ikke coronaen, der er skyld i teatrets lukning, men en katastrofal dårlig bestyrelse og forblindede politikere i byrådet, der ikke kunne få armene ned, når teatret og Søren Møllers navn blev nævnt. Hvis ikke Fredericia Kommune gennem årene havde givet et trecifret millionbeløb til teatret, ville lukningen være sket for mange år siden. For Søren Møller var kommunekassen en "tag selv-kasse". Der må være nogle, der har røde ører, og nu vasker man hænder i stor stil. Jeg har gennem flere år opfordret teatret til kun at blive i Fredericia samt spurgt til økonomien vedrørende deres ophold i København, men aldrig fået svar. Men vi skal videre, vi må igen have et teater op at stå i Fredericia. Det skylder vi byens forretningsliv samt de mange unge talenter, der har været tilknyttet teatret. Vi har rammerne i det eksisterende. Drømmen om et kulturhus med teater ligger langt ud i fremtiden, men det er godt at have en drøm. Det bliver svært at finde en ny teaterchef med samme kaliber som Søren Møller, men han skulle have læst H.C. Andersens eventyr "Konen med æggene".

Fredericia For abonnenter

Søren Møller taler ud: Teaterchef håbede med opsigelse at redde sin drøm

Kultur For abonnenter

København var et dyrt bekendtskab: To forestillinger slog bunden ud af teatret

Annonce